
Estiske soldater tilbageholdt tidligt fredag morgen et russisk olieskib i Østersøen nær Tallinn. Skibet, ved navn Kiwala, er ifølge estiske myndigheder en del af den såkaldte skyggeflåde, der bruges til at omgå internationale sanktioner mod Rusland. Det skriver tyske Spiegel.
– Estland tager mistænkelig aktivitet i Østersøen meget alvorligt, siger Kristen Michal, der er premierminister i Estland.
Sikkerhedsstyrkerne gik ifølge Michal om bord på skibet for at undersøge dets juridiske status og sikkerhed. Data fra portalen MarineTraffic viser, at tankeren var på vej mod Rusland, da den blev tilbageholdt.
– Tilbageholdelsen har ingen sammenhæng med skader på kritisk infrastruktur, siger Ivo Värk, der er kommandant i den estiske marine.
Kiwala er tidligere blevet sanktioneret af både EU og mindst tre ikke-EU-lande – herunder Canada, Schweiz og Storbritannien – på grund af tidligere aktiviteter. Tankeren blev standset på vej mod den russiske havn Ust-Luga. Ifølge estiske myndigheder kan skibet mangle flagstand og må derfor muligvis ikke sejle på åbent hav. Andre oplysninger tyder dog på, at det sejler under flag fra Djibouti.
Myndighederne formoder, at skibet på tidspunktet for tilbageholdelsen var uden last. Der var 24 besætningsmedlemmer ombord, og kaptajnen, som er kinesisk statsborger, har ifølge rapporterne været samarbejdsvillig.
MarineTraffic oplyser, at Kiwala aktuelt befinder sig øst for øen Aegna i Muuga-bugten og bliver eskorteret af to krigsskibe.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.