200-året for Ørsteds opdagelse fejres

Med sin opdagelse af elektromagnetismen banede fysikeren H.C. Ørsted vejen for opfindelser og fremskridt, som præger verden i dag. Nu bliver 200-året fejret.  
4. FEB 2020 12.25

I 1820 gjorde den danske videnskabsmand Hans Christian Ørsted en forbløffende opdagelse. 

Han så, at en kompasnål bevæger sig, når man holder en strømførende ledning hen over den. Ørsteds banebrydende påvisning af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme skulle blive en milepæl i naturvidenskaben.

Elektromagnetismen har på mange områder muliggjort udviklingen af det moderne samfund og præger vores liv i dag, påpeger Rasmus Larsen, prorektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

- Hans Christian Ørsteds opdagelse har sammen med teknisk videnskab og industriel foretagsomhed ført til en række opfindelser og produkter, der har forandret samfundet: Eksempelvis elektromotoren og dynamoen, som omsætter fra elektrisk til mekanisk energi.

- Og den er lige relevant i dag, hvor den danner grundlag for elektriske køretøjer og de generatorer, der sidder i vindmøller. Men også højttaleren, hvor man bruger elektrisk strøm og en magnet til at sætte højttaleren i bevægelse og lave lyd, siger DTU's prorektor.

200-året for Ørsteds stille revolution skal nu fejres hele året af det landsdækkende konsortium HCØ2020, hvis styregruppe Rasmus Larsen er formand for. Kronprins Frederik er protektor for Ørsted-året og deltager også, når det hele skydes i gang lørdag den 31. januar i Industriens Hus i København. HCØ2020-konsortiet har sat sig det mål at nå ud til 1,6 mio. borgere gennem de mange aktiviteter og begivenheder, der sættes i søen året igennem: Udstillinger, forsøg, undervisning, foredrag og debatter.

- Når 2020 er slut, vil alle disse mennesker have mødt Ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen og være blevet lidt klogere på, hvordan naturvidenskab og teknisk videnskab forandrer verden, siger prorektor Rasmus Larsen.

Skal nu ud til folket
H.C. Ørsted udmærkede sig ikke kun inden for videnskab. Ørsted var optaget af det danske sprog, som han gerne så fortrænge latin, hvor det var muligt. Han indførte op mod 2000 nye ord, hvoraf mange har overlevet til i dag: brint, ilt, billedkunst, sommerfugl.

- Ørsted var et rigtigt guldaldermenneske og et af mine store idoler. Hans opdagelse har hjulpet os til at forstå, hvad strøm og magnetfelter er. Det kunne vi bruge aktivt til at lave elektrisk lys og eksempelvis forstå, hvorfor der er nordlys, siger professor og astrofysiker ved Københavns Universitet Anja C. Andersen, som er udnævnt til en af Ørsted-årets ambassadører.

- Det er meget vigtigt, at vi vidensdeler, ikke blot forskere imellem, men med hele Danmarks befolkning. Det er en del af et godt demokrati, så vi ikke får teknokratvælde, siger Anja C. Andersen, inspireret af netop HC Ørsted.

Ritzau

Tilmeld dig nyhedsbrevet