Aabenraa protesterer mod solcellepark få meter inde i Tyskland

KORT NYT7. JUL 2022 11.38

AABENRAA: Harrislee Kommunes planer om en solcellepark på 20 hektar under 50 meter fra boligområder i Frøslev og Padborg og tæt på naturområder har nu fået Aabenraa Kommune til at sende en protest til naboen i syd. Det skriver JydskeVestkysten.

Borgmester Jan Riber Jakobsen (K) erkender, at kommunen juridisk set ikke kan gøre noget, når det er uden for landets grænser. "Men jeg tænker, at det gode naboskab må tælle," siger han til avisen og henviser til, at Aabenraa selv har vedtaget en hovedregel om, at der altid skal være en afstand på 200 meter til beboelse for store solcelleanlæg.

Borgmesteren i Harrislee, Martin Ellermann (partiløs) siger da også til Flensborg Avis, at han ikke kan forestille sig, at det gode naboskab skal ødelægges af sagen. Aabenraa foreslår at skære ned i den nordlige del af projektområdet, og og det forslag indgår nu i den videre behandling i Harrislee.

ak

Tilmeld dig nyhedsbrevet