Alfa Laval Danmark oplever stor stigning i overskud
Alfa Lavals store fokus på løsninger, der bidrager til den grønne omstilling i industrien, har medført en tilfredsstillende udvikling i koncernens danske forretning, som i 2023 omsatte for seks mia. kr.
Foto: Alfa Laval

Alfa Laval Danmark oplever stor stigning i overskud

Med teknologier, der blandt andet reducerer udledningen af drivhusgasser og nedsætter energi- og ressourceforbruget, formåede Alfa Laval i Danmark at øge sit overskud i 2023 med ti pct.
9. JUL 2024 13.29

På verdensplan er der et stigende behov for teknologier, der renser, forædler og genanvender materialer, og løsninger, der reducerer udledningen af blandt andet drivhusgasser.

Det smitter af på efterspørgslen hos Alfa Laval i Danmark, som i 2023 omsatte for seks mia. kr. i de fem selskaber, der udgør koncernens danske aktiviteter. Årets resultat ender på 632 mio. kr. (før skat) var en stigning på knap ti pct. i forhold til året før. Det sker ud fra en omsætningen på cirka seks mia. kr. i de fem selskaber, der udgør koncernens danske aktiviteter, oplyser Alfa Laval Danmark i en meddelelse.

Koncernens knap 2.000 medarbejdere i Danmark arbejder både med udvikling, produktion, servicering og test af løsninger på nogle de vigtige områder, som samfundet er afhængigt af - herunder energi, vand, energi, fødevarer og skibsfart.

- Vi oplever en stærkt stigende interesse i vores innovative løsninger, der blandt andet hjælper vores kunder med at spare på energien og dermed sikrer et markant mindre CO2-aftryk, siger Managing Director Joachim Christensen fra Alfa Laval Nordic A/S, som står for Alfa Lavals salg og markedsføring af produkter.

Alfa Laval har placeret flere af sine test- og innovationscentre i Danmark. For eksempel er koncernens testcenter i Aalborg, som især har fremtidens grønne brændstoffer inden for skibstrafikken som omdrejningspunkt, førende på verdensplan.

- Vi har et stort fokus på at supportere vores kunder i den energitransition, de er i gang med inden for det maritime område. Kravene til rederierne om at reducere udslip af blandt andet drivhusgasser er øget, og der er flere krav på vej. Det giver øget efterspørgsel på løsningerne til den maritime industri, siger Stig Person, der er Managing Director hos Alfa Laval i Aalborg. 

Hele Alfa Laval-koncernen har kunder i omkring 100 lande, beskæftiger mere end 21.300 mennesker, og det årlige salg i 2023 var 63,6 mia. svenske (5,5 EUR) i 2023.

amp

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet