Ambitiøs trio vil udbrede verdensmålene til unge i hele landet
Jesper Sloth, Gert Barslund og Christian Juel Adamsen vil sætte skub i den bæredygtighede gennem Verdenmålshuset.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DK Medier

Ambitiøs trio vil udbrede verdensmålene til unge i hele landet

Virksomheden Verdensmålhuset har allerede undervist 3000 unge i bæredygtighed – målet er, at samarbejdet mellem kommunerne og virksomheder skal have nået 15000 unge i 2025.
1. DEC 2022 9.20

Verdensmålshuset har eksisteret siden 2017, men nu er ejersstaben af virksomheden blevet udvidet, så den omfatter Gert Barslund, Christian Juel Adamsen og Jesper Sloth med ejerandelene 50-25-25 pct.

Gert Barslund er psykolog og arbejder allerede fuldtid med at udbrede verdensmålene til børn og unge i Verdensmålshuset. Hans partnere er derimod fast forankret i erhverslivet. Christian Juel Adamsen er CEO og ejerleder af ingeniørvirksomheden Juel+Krøyer i Esbjerg, der blandt andet beskæftiger sig med PtX. Jesper Sloth er CMO hos mølleunderleverandøren Polytech i Bramming.

Det er Christian Juel Adamsen og Jesper Sloth personligt, der er medejere af Verdensmålhuset, men der bliver trukket på erfaringerne virksomhederne i den grønne industri.

Samarbejde uddannelser

Verdensmålhuset har gennem de sidste år i samarbejde folkeskoler, gymnasier og universiterne haft 3000 unge gennem bæredygtigthedsforløb, hvor der er blevet konkrete problemstillinger fra virksomheder i opgaverne til de unge.

- Vi vil gerne have den røde tråd fra skolen helt frem til virksomheden. For mig som virksomhedsleder drejer det sig også om, at vi får givet de unge en forståelse af, hvad vi laver. De unge gør også min virksomhed bedre med deres kreativitet, forklarer Christian Juel Adamsen, der har anvendt de praktiske opgaver fra Verdensmålshuset til sin egen ledergruppe med succes.

Jesper Sloth kender allerede arbejdet med bæredygtighed godt, for Polytech er en af Verdensmålhusets samarbejdspartnere. Han er også helt klar på, hvad der skal opnås i Verdensmålshuset.

- Jeg ved fra mit arbejde med bæredygtighed hos Polytech, at de her forløb giver meget mere, end hvis jeg stiller mig op og taler om bæredygtighed en time. Med vores forløb sætter vi grønne forandringsagenter i verden, og det er det, vi gerne vil, siger Jesper Sloth.

Vil udbrede forløb til hele Danmark

Hvordan de grønne forandringsagenter bliver sat i verden. Det ved Gert Barslund.

- Vores børn har brug for nogle værktøjer til at skabe forandringerne og dermed en ny grøn verden, så vi giver dem et konkret redskab netop til det, fortæller Gert Barslund.

Verdensmålshuset ligger i Esbjerg, og indtil nu kommer de 3000 unge, der har været med fra omegnskommunerne.

- Indtil nu er det Esbjerg, Fanø, Varde,Vejen samt Tønder, der har været med, men målet er hele landet, siger Gert Barslund, der bliver suppleret af sin ene partner.

- Vores mål er at have haft 15.000 unge gennem vores forløb i 2025 på tværs i Danmark, siger Jesper Sloth.

Verdensmålshuset er ikke en socialøkonomisk virksomhed, men det er tæt på. Virksomheden skal give en løn til Gert Barslund og ikke meget mere.

- Vi er ikke sat i verden for at skabe profit men for at skabe grøn forandring, slår Jesper Sloth fast.

Der er lige en fordel mere for virksomheder, og det har noget med stigende bæredygtighedskrav at gøre. Det er det nemlig ikke unormalt, at underleverandører i vindbranchen oplever.

- Mange virksomheder oplever, at S'et i ESG (environmental, social og governance) er svært at leve op til, men her er en mulighed for at leve op til kravet om et social bidrag, slutter Christian Juel Adamsen. 

 

 


 

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet