Bel Air henter ny COO hos Semco Maritime

Kasper Sottrup-Jensen overtager posten som COO i 2025
3. OKT 2024 13.48

Offshore helikopterselskabet Bel Air med hovedsæde i Esbjerg Lufthavn skal have ny COO, erfarer DOI.dk. Fra 1. januar 2025 overtager Kasper Sottrup-Jensen rollen som COO i virksomheden.

Ejer og CEO Susanne Hessellund er da også særdeles tilfreds med valget af sin nye COO, da DOI.dk kommer i kontakt med ejerlederen, der netop er på seminar hos en fabrikant i Italien.

- Ja, jeg er rigtig glad for at kunne bekræfte, at Kasper starter som vores nye COO i Bel Air. Han bringer rigtig gode og nye kompetencer ind i vores ledelse, og ikke mindst hans værdier og menneskelige egenskaber har været vigtige for os i udvælgelsesprocessen. Vi glæder os til, at han bliver en del af vores team fra januar 2025, skriver Susanne Hessellund.

Kasper Sottrup-Jensen er i dag senior director for manpower & resources hos Semco Maritime i Esbjerg.

Bel Air opererer på Nordsøen fra basen i Esbjerg samt i Holland.

Tilmeld dig nyhedsbrevet