Blue Water Shipping åbner kontor i Thyborøn
Blue Water Shipping har i en årrække været aktive på Thyborøn Havn, men udsigten til endnu flere opgaver i fremtiden får nu virksomheden til at åbne et kontor på havnen i samarbejde med en lokal partner, Kynde & Toft, skriver LTL.dk
- For Thyborøn Havn er det meget positivt, at Blue Water Shipping etablerer sig fast i Thyborøn i samarbejde med en lokal aktør. Det understøtter i høj grad havnens strategi og satsning på gods og offshore, som vi har og fortsat investerer i, siger havnedirektør Jesper Holt Jensen.
Thyborøn Havn er udover at være blandt Danmarks tre største fiskerihavne også centrum for et stort godsflow og er blevet Midt- og Vestjyllands godshavn. Derudover har Thyborøn Havn i de senere år også fået øjnene op for offshore vind, hvor havnen ønsker at bejle til den kommende havvindmøllepark Thor som servicehavn.
esl