CIP vil sammen med parternere bygge energiøer for over 2200 mia. kr.

OPDATERET Den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har ambitioner om at bygge en række energiøer. Det skriver Berlingske fredag morgen.

Det skal ske gennem et nyt selskab ved navn Copenhagen Energy Islands (CEI), hvor de danske pensionskasser PensionDanmark og PFA og den danske energigigant Andel er medejere.

I første omgang har man planer om at bygge ti energiøer, der skal ligge i Nordsøen, Østersøen og i Sydøstasien. På papiret vil de kunne producere 12 gange Danmarks årlige strømforbrug, skriver Berlingske. En energiø har til formål at indsamle og fordele strøm fra omkringliggende havvindmølleparker.

- Vores vision er at levere konkrete løsninger på den globale udfordring med at opskalere vedvarende energi. Hvis vi ønsker at opnå netto-nul kulstofemissioner inden 2050, bliver vi nødt til at øge udrulningen af havvind og andre vedvarende energikilder til et hidtil uset niveau. I dag handler udfordringen for havvind mindre om at opføre den enkelte havvindmøllepark, men mere om, hvordan man integrerer storskala havvindenergi i de globale energisystemer. Vi ser energiøer som et centralt redskab til at løse denne udfordring og realisere de ambitiøse mål for havvind over hele verden, siger Jakob Baruël Poulsen, som er Managing Partner i CIP, i en meddelelse. 

Lange udsigter

Ifølge avisen kan det samlede projekt potentielt tiltrække mere end 2200 mia. kr. i investeringer. Men fremtidsudsigterne er lange.

I første omgang skal der indhentes nødvendige tilladelser til øerne, og så skal der foretages undersøgelser. Det kan tage flere år. Herefter skal der træffes en endelig beslutning om, at byggeriet skal skydes i gang. Det tager omkring tre år fra første spadestik, til at energiøen står klar. Alligevel mener CIP initiativet er nødvendigt.

- Hvis vi skal nå i mål med vores ambitioner for offshore vind (havvindmøller, red.) på 300 GW i Nordsøen, kan vi simpelthen ikke blive ved med at gøre, som vi plejer, siger Thomas Dalsgaard, partner i CIP med ansvar for energiøer.

- Det skyldes, at vi i dag forbinder hver vindfarm med sit eget kabel ind til land. Det er lykkedes os de sidste 30 år at stille 20 gigawatt op i Nordsøen. Nu skal vi sætte 280 ekstra op over de næste 30 år. Det siger sig selv, at den skalering, der skal ske, simpelthen kræver en anden tilgang.

Stadig ingen afklaring om energiø i Nordsøen

Det er ikke første gang, at ambitioner om at bygge energiøer har været på dagsordenen herhjemme. I 2020 var energiø i Nordsøen til 210 mia. kr. på tegnebrættet, efter at et bredt flertal i Folketinget indgik en aftale.

Flere års undersøgelser og politiske forhandlinger har dog endnu ikke ledt til igangsættelsen af projektet. Sidste år endte man med at udskyde udbuddet på ubestemt tid til energiøen, fordi økonomien ikke hang sammen.

Energiøen i Nordsøen skal efter planen ligge 80-100 kilometer fra den jyske vestkyst. Energistyrelsen skønnede i midten af 2023, at de statslige omkostninger til det nuværende projekt samlet set var over 50 mia. kr.

/ritzau/amp