Energistyrelsen har givet tilladelse til, at der kan foretages yderligere undersøgelse af mulig CO₂-lagring i undergrunden tre steder i Danmark. Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om Gassum nord for Randers, Rødby på Lolland og Havnsø i Nordvestsjælland. Yderligere to steder blev undersøgt - Stenlille i Sydvestsjælland og Thorning i Midtjylland. Men her er der ikke givet tilladelse til at foretage yderligere undersøgelser.

Det er et historisk første skridt henimod lagring af CO₂ i undergrunden, lyder det fra Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw.

- Vi har gennemgået projekterne meget nøje for at være sikre på, at de er realistiske og forsvarlige at gennemføre i forhold til indsamling af de nødvendige data og afdækning af risici, siger han.

Fire samarbejder får tilladelser til undersøgelser

Energistyrelsen har modtaget ni ansøgninger fra i alt ti selskaber om tilladelse til efterforskning af CO₂-lagring i undergrunden under det danske fastland. Det er selskaberne Wintershall Dea International GmbH og Ineos E&P A/P, CarbonCuts A/S samt et samarbejde mellem Ørsted Carbon Solutions A/S og Equinor Low Carbon Solutions Denmark, som har fået tilladelse til at gå videre med undersøgelser. Desuden er Nordsøfonden partner i alle lagrings-licenserne.

Hvis undersøgelserne viser, at undergrunden er egnet til CO₂-lagring, og at det kan ske sikkert og forsvarligt, kan selskaberne siden søge om tilladelse til at påbegynde lagring. Geus har tidligere påvist, at den danske undergrund er velegnet til lagring af CO₂ både til havs og på land.

Det er dog langtfra alle borgere i de pågældende områder, der er begejstrede for udsigten til, at der muligvis skal pumpes CO₂ ned i undergrunden.

Utilfredsheden er kommet til udtryk på borgermøder. Der er desuden startet en underskriftsindsamling mod det mulige lager ved Havnsø, som over 500 personer har skrevet under på.

Det kan eksempelvis være CO₂-udledning fra en cementfabrik, der med et fangstanlæg opfanges, inden det ender i atmosfæren.

Det renses og køles herefter ned, så det bliver til væske. Herefter transporteres væsken til lagringsstedet med enten tankbiler eller via rør. Så pumpes væsken minimum 800 meter - ofte længere - ned i undergrunden, hvor den fordeler sig i sandsten under en lerkappe.

Der er tale om en kendt teknologi, som eksempelvis i Norge har været i brug siden 1990'erne.

27. juni holder Energistyrelsen et online orienteringsmøde for borgere i de områder, hvor der er givet tilladelse til yderligere undersøgelser.

/ritzau/amp

Red: 4 sidste afsnit samt foto tilføjet kl. 12.56

CO2-lagring i undergrunden undersøges nærmere i tre danske byer

CO₂-lagring i undergrunden undersøges nærmere i tre danske byer