Corona-bekymringer blokerer for at fransk hangarskib kan lægge til i Aarhus

KORT NYT25. MAR 2020 8.14

Det var planen at det store franske hangarskib Charles de Gaulle skulle have lagt til kaj i Aarhus i slutningen af marts, men af hensyn til risikoen for corona-smitte er arrangementet nu aflyst, oplyser Forsvaret

Den danske fregat Niels Juel vil være en del af den skibsgruppe, der står for sikkerheden omkring det franske hangarskib Charles de Gaulle mens den er i danske farevande, men heller ikke Niels Juel vil lægge til kaj som planlagt. 

Hangarsskibsgruppen består af hangarskibet Charles de Gaulle, der har en fast besætning på cirka 2.000 mand og som vejer omkring 40.500 ton. Derudover består gruppen af et antal eskorteskibe, ofte en ubåd og et forsyningstankskib.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet