Dansk studie: CO₂-lagring i oliefelter kan skabe blokeringer

Hvis Danmark skal nå målet om at reducere vores CO₂-udledning med 70 procent i 2030, er det nødvendigt ikke bare at stoppe med at udlede CO₂ – men også at hive CO₂ ud af atmosfæren.

Derfor er der igangsat flere milliarddyre projekter, der ganske enkelt går ud på at fange CO₂ fra røggasser og lagre den permanent i den danske undergrund. Teknologien hedder ‘carbon capture and storage’, forkortet CCS. Men nu viser det sig, at de ambitiøse danske CCS-projekter kan løbe ind i problemer, skriver Videnskab.dk.

I et nyt studie konkluderer forskere fra Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), at der kan opstå ‘blokeringer’ i de oliefelter, som vi blandt andet planlægger at bruge til CCS.

Blokeringerne opstår, når CO₂ pumpes ned i undergrunden og blandes med den resterende olie, der gemmer sig dernede. Det betyder, at vi muligvis ikke kan få så meget CO₂ ned i oliefelterne, som vi ellers havde regnet med, melder Hamed Sanei, professor ved Institut for Geovidenskab på Aarhus Universitet og en af forskerne bag studiet.

- Det er selvfølgelig ikke lige meget, om vi kan få otte millioner tons CO₂ ned i oliefelterne, som det er planen, eller om det faktisk kun er muligt at få eksempelvis en million tons derned, siger Hamed Sanei.

Reel risiko for blokeringer bestående af hydrocarboner

Man kan forestille sig, at CO₂, når det bliver pumpet ned i undergrunden, støder på restolie – også kaldet hydrocarboner – som CO₂ opløser. Lidt ligesom vand vil opløse sukker, forklarer Hamed Sanei.

Mens CO₂ bliver pumpet dybere og dybere ned i undergrunden, vil de tungere molekyler i hydrocarbonerne gradvist udskille sig fra CO₂ og samle sig. Dermed vil de sætte sig fast og skabe en blokering. Ligesom snavs i et afløb. Risikoen for, at det vil ske, er meget reel, påpeger Hamed Sanei:

- Det er et problem, regeringen er opmærksom på, og vi har også fået midler til at lave større analyser, end vi gjorde ved dette studie, så vi kan blive klogere på, hvor stor sandsynligheden faktisk er, og hvor den er størst.

Men det betyder langt fra, at vi bør sætte CCS-projekterne på pause ifølge Kresten Anderskouv, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, der har læst studiet for Videnskab.dk.
- Indtil videre viser resultaterne, at det kan være et problem, men ikke at det er et problem, siger Kresten Anderskouv.

- Selv hvis det viser sig at være et problem, vil det kun være et problem ved forhenværende oliefelter. Den danske undergrund rummer et stort potentiale for opbevaring af CO₂, og det gælder ikke kun ved de gamle oliefelter.

- Men med projekter i den her størrelse regner vi med at støde ind i mange forhindringer på vejen. Så selvom det er noget, man skal tage alvorligt, kommer det ikke som nogen overraskelse, afslutter han.

Udforskningen bør fortsætte

Heller ikke Hamed Sanei mener, at hans resultater bør sætte CCS-udforskningen på pause.

- I forhold til klimakrisen bliver vi nødt til at gøre alt, hvad vi kan gøre, siger han.

En løsning er at finde ud af, hvilke dele af oliefelterne, der rummer de færreste rester af hydrocarboner og så begynde CCS-projekterne der, siger Hamed Sanei.

- Personligt håber jeg, at studiet vil sætte tanker i gang om at starte CO₂-lagring andre steder end ved oliefelterne.

Studiet er udgivet i tidsskriftet Marine and Petroleum Geology.