Grøn skibsfart:
E-metan fra Salling på vej til verdenshavene
Electrochaea arbejder i øjeblikket på at etablere et PtX-anlæg i Skive kommune. Her skal ny vedvarende energi fra vind bruges til at producere grøn brint, der sammen med CO2 fra biogasproduktionen ved Rybjerg Biogas, blandes i en bioreaktor til produktion af e-metan. Dette sker ved hjælp af Electrochaeas patenterede bio-metaniseringsteknologi. Den producerede e-metan vil blive tilført det danske gasnet, og dermed bidrage til dekarbonisering af gasforbrugere i hele Europa. E-metanen vil fuldt ud overholde EU-kravene for RFNBO brændstof. Det skriver Electrochaea og Erik Thun AB i en pressemeddelese.
Erik Thun AB planlægger at erstatte fossilt LNG-brændstof med e-metan, hvilket giver Erik Thun AB mulighed for at drive sin eksisterende LNG-flåde uden at skulle ændre sine motorer for at kunne anvende grønne brændstoffer.
Johan Källsson, Managing Director ved Erik Thun AB, understreger det afgørende behov for bæredygtighed i den maritime industri.
- At gå vejen for at blive CO2-neutrale er meget udfordrende, siger Källsson og uddyber:
- Hos Erik Thun AB står vi fast på vores forpligtelse til at drive transitionen med at integrere grønne brændstoffer i vores skibsdrift. I øjeblikket undersøger vi aktivt forskellige alternativer. For vores skibe, der sejler på LNG, er e-metan en renere mulighed. Vi er stolte af dette samarbejde, og stolte af at være pionerer inden for erstatning af fossile brændstoffer med grøn e-metan. E-metan som venter på at blive officielt anerkendt af regeringen som et renere alternativ. Vi har forpligtet os til at bygge og drive og vedligeholde skibe med avanceret design og et minimalt CO2-fodaftryk. For at skabe bæredygtige muligheder, der kan indgå i ordentlig livscyklusanalyse, er der behov for meget renere e-brændstoffer.
Glæde hos Electrochaea
Hos tyske Electrochaea, der skal bygge PtX-anlægget i Roslev ser den tekniske direktør og adm. direktør Doris Hafenbradl ser fordelene ved at anvende Electrochaeas patenterede bio-metaniseringsteknologi til at levere brændstof med lavt CO2-fodaftryk til den maritime industri
- E-metan vil spille en vigtig rolle i dekarboniseringen af den maritime industri, og både Electtrochaea og BioCat Roslev ApS er glade for at forhandle salg af e-metan med et af de mest bæredygtige og visionære rederier. Den maritime industri er et vigtigt marked for e-metan, produceret med vores bio-metaniseringsteknologi, hvilket yderligere understøttes af interessen fra Erik Thun AB, siger Doris Hafenbradl.
jel