Eifo bliver medejer af Stiesdal
SkyClean-projektet bliver indviet senere i oktober. (Arkivfoto.)
Foto: Nichlas Pollier/Ritzau Scanpix

Eifo bliver medejer af Stiesdal

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo) investerer "et tocifret millionbeløb" og træder dermed ind som medejer af Stiesdal, bl.a. udvikler  klimateknologiske løsninger inden for havvind, PtX og CCS.
1. OKT 2024 14.45

Det danske selskabet Stiesdal A/S, der udvikler teknologier til at fremme den grønne omstilling og bekæmpe klimaforandringer får nu Eifo ind i ejerkredsen. Det sker efter Eifo har investeret et ikke specificeret "tocifret millionbelød" i virksomheden. Det oplyser Eifo på sin LinkedIn-profil.

- For EIFO er det vigtigt at investere i en dansk virksomhed som Stiesdal, der er med til at fremme dansk eksport og fortsat placerer Danmark centralt i den globale værdikæde, der understøtter bæredygtighed og grøn omstilling, siger Peter Boeskov, som er CCO, Large Corporates i EIFO.

Stiesdal har tre aktive datterselskaber: Stiesdal HydroGen producerer udstyr til grøn brintproduktion ved elektrolyse, Stiesdal Offshore, som udvikler flydende havvindmøllefundamenter og Stiesdal SkyClean har bygget verdens største pyrolyseanlæg (20 MW) til produktion af biokul og energi på restafgrøder, som står til at åbne 7. oktober.

Vil med på rejsen

Disse er alle projekter, som Stiesdal håber på at kunne skallere i fremtiden og den rejse vil Eifo altså være med på. 

- Den rejse vil vi med vores internationale ekspertise og finansieringsløsninger rigtig gerne være med til at understøtte siger Peter Boeskov.

Hos Stieldal, som tidligere i år også fik Chr. Augustinus Fabrikker ind i ejerkredsen med via en trecifret millioninvestering, er man glade for at få Eifo med om bord. 

- Vi er meget begejstrede for, at Eifo. valgte at gå med Chr. Augustinus Fabrikker i en samlet investering i Stiesdal. Vores mål er at accelerere den grønne omstilling ud over Danmarks grænser, og det mål rykker nærmere med den nye ejerkreds, siger Jacob Nørgaard Andersen, som er CEO for Stiesdal A/S.

Stiesdal A/S blev grundlagt i 2016 af Henrik Stiesdal. Selskabet består af ca. 140 medarbejdere, fordelt på lokationer i København, Aarhus og Give.

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet