Ekspertudvalg foreslår CO2-landbrugsafgift på 125-750 kr.
Ekspertgruppen for en grøn skattereform kom onsdag kl. 11 med sit længe ventede udspil til, hvordan en CO2-afgift på landbruget kan skrues sammen, så Danmark kan nå målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.
Ekspertgruppen præsenterer tre hovedmodeller, som vægter forskellige hensyn på forskellig vis.
Det gælder hensynet til at komme samfundsøkonomisk billigst i mål, til ikke at belaste landbruget for meget, til ikke at reducere produktionen for meget og til at undgå lækage af drivhusudledninger til udlandet, fortæller formand for ekspertgruppen, økonomiprofessor Michael Svarer.
2,4-3,2 mio. tons
De tre modeller vil pålægge landbruget en afgift på effektivt 125-750 kroner pr. udledt ton. Det vurderes at reducere udledningen af CO2 med mellem 2,4 og 3,2 mio. tons, alt efter hvilken model der vælges.
Hvis tidligere politiske aftaler giver de reduktioner, der håbes på, mangler der aftaler om reduktioner på 2,5 millioner ton for at nå målet.
Beregningerne er dog forbundet med usikkerhed. Senest er det blandt andet de såkaldte lavbundsjorder, der har været i fokus. Her er der nye beregninger på vej, som kan betyde, at mankoen er endnu større.
Hvis man vælger den højeste afgift på 750 kr./ton CO2, vil prisen på slagteri- og mejerivarer stige med knap fire procent, vurderer gruppen. Det svarer til 4,50 kr. for et halvt kilo oksekød og 60 øre for en liter mælk.
Tilskud til pyrolyse
Udover afgifter indeholder rapporten forslag til fradrag og tilskud, som kan finansiere en omlægning af landbrugsstøtten.
Det kan være i form af en statslig støttepulje, der skal understøtte udbredelsen af teknologier, der kan få udledningen banket ned.
Her nævnes biokul, der laves med teknologien pyrolyse ud af restprodukter fra landbruget, der ellers ville bidrage til udledningen. I stedet kan det varmes op med kraftig varme uden ilt, så der dannes biokul, som kan spredes på markerne - tilmed med gode egenskaber.
Danva begejstret, landbruget bekymret
Rapporten modtages med begejstring af vandværkernes organisation Danva, fordi den også indeholder et forslag om et tilskud til 250.000 hektar ny skov. Skovrejsning går hånd i hånd med drikkevandsbeskyttelse, og forslaget flugter med, hvad Danva tidligere har foreslået, siger direktør Carl-Emil Larsen.
Landbrug & Fødevarer sammenholder rapporten med regeringsgrundlaget og kalder det soleklart, at der udestår et stort politisk arbejde, fordi en høj, ensartet afgift ifølge formand Søren Søndergaard ikke er forenelig med regeringsgrundlaget.
- Svarer har været grundig, men det er også tydeligt, at ingen andre lande arbejder med det her. De mange forsinkelser og de fortsatte usikkerheder viser også, at det er noget helt andet at arbejde med afgifter på biologi og fødevarer end på diesel, siger Søren Søndergaard og ser frem til behandling i regeringens grønne trepart, som udover Landbrug & Fødevarer tæller KL, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal og Dansk Industri.
Ekspertgruppen vurderer, at modellen med den højeste afgift vil medføre et fald i beskæftigelsen på 8.000 personer. Det er en central præmis i regeringsgrundlaget, at landbrugserhvervet samlet set ikke må tabe arbejdspladser og konkurrenceevne.
Alle tre foreslåede modeller vil dog indledningsvist koste arbejdspladser i landbruget. Over tid vil de tabte arbejdspladser blive optaget i den resterende økonomi ifølge ekspertgruppen.
Om de tre foreslåede modeller
- I modellen med den højeste sats for en CO2-afgift ligger afgiften på 750 kroner per udledt ton CO2. Det vil i 2030 medføre en reduktion på 3,2 millioner ton CO2. Med denne model vil prisen på et halvt kilo hakket oksekød stige med 4,5 kroner, mens både 500 gram svinekød og en liter mælk vil blive 0,6 kroner dyrere.
- I mellemmodellen ligger afgiften på 375 kroner. Her vil CO2-reduktionen lyde på 2,8 millioner ton i 2030. Med denne model vil prisen på et halvt kilo hakket oksekød stige med 2,3 kroner, mens både 500 gram svinekød og en liter mælk vil blive 0,3 kroner dyrere.
- I modellen med den laveste sats ligger afgiften på 125 kroner. Her vil CO2-reduktionen være 2,6 millioner ton i 2030. Med denne model vil priserne stige med cirka 1,4 kroner for en pakke hakket oksekød, mens prisstigningen vil være 0,2 kroner for 500 gram svinekød. Samme prisstigning gælder for en liter mælk.
Find hele udvalgets rapport her.
Ekspertgruppens medlemmer
- Michael Svarer, professor i økonomi ved AU (formand).
- Mette Termansen, professor i klima- og miljøøkonomi ved KU.
- Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi ved KU.
- Joan Faurskov Cordtz, partner hos PwC og skatteekspert.
- Peter Birch-Sørensen, professor i økonomi ved KU og tidligere formand for Klimarådet.
- Susanne Juhl, uafhængig konsulent.
/ritzau/ak
