Energiens hovedstad flopper med antallet af akademikere

Der er store forskelle i andelen af akademisk beskæftigede i de enkelte kommuner. 

Københavns Kommune har med 11,5 pct langt den største andel af akademikere, mens kommunen med den næsthøjeste andel akademisk beskæftigede er Frederiksberg Kommune med 8,5 pct..

Læsø Kommune har den laveste andel med 3,1 procent, mens for eksempel Esbjerg Kommune har en andel på 3,7 pct. Energiens hovedstad må se sig på samme niveau som Brønderslev Kommune på trods af Esbjerg har både store virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

- Tallene viser virkelig store kommunale forskelle. Opgaverne, der skal løses, er i høj grad de samme på tværs af kommunerne. Derfor er det overraskende, at der er så stor forskel i, hvem der løser dem, siger Kristoffer Lind Glavind, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Der tegner sig et skævt Danmarkskort. Der er generelt en større koncentration af akademisk beskæftigelse i kommunerne i de fire største byer, mens der er relativt få i landkommunerne i Vest- og Sønderjylland, Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster, siger Kristoffer Lind Glavind.

- Når kommunerne i og omkring universitetsbyerne i højere grad end andre kommuner ansætter akademikere, siger det noget om arbejdsstyrkens sammensætning de forskellige steder i landet. Der er nok en tendens til, at akademikerne bliver boende i og omkring de store byer, mens det er svære at hente akademisk arbejdskraft andre steder i landet, siger Kristoffer Lind Glavind.

16.000 flere akademikere i kommunerne og regionerne

Fra 2007 til 2023 er antallet af akademikere ansatte steget med 10.000 fuldtidspersoner i kommunerne samlet set. Det svarer til en stigning på 80 procent.

I regionerne er antallet af akademikere samlet set steget med 6.000 fuldtidspersoner. Det svarer til en stigning på 144 procent. Der er tale om overenskomstområdet ”Akademikere” – og ikke uddannelsesgruppen. Dermed omfatter stigningen ikke for eksempel læger og psykologer.

- Der er virkelig sket et ryk i, antallet af akademikere i kommunerne og regionerne siden kommunalreformen. Spørgsmålet er, om borgerne har en oplevelse af, om den offentlige service er blevet bedre, siger Kristoffer Lind Glavind.

Analysen kan læses her