Energistyrelsen indkalder til ansøgninger til Green Lab-pulje

Green Lab-puljen skal støtte etableringen af testfaciliteter af klimateknologier i stor skala.
1. SEP 2020 9.26

Energistyrelsen har sidste udkald for ansøgninger til styrelsens Green Lab-pulje, som er en offentlig tilskudsordning til testfaciliteter i stor skala til demonstration af nye energiteknologi. 

Green Lab-puljen adskiller sig fra Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) ved i større omfang give støtte til faciliteter til at teste og demonstrere nye grønne teknologier i stor skala.

Det har været en barriere for særlig små og mellemstore virksomheder, som ikke har mulighed for selv at etablere de nødvendige faciliteter, men som gerne betaler for at gennemføre kommercielle tests af deres nye teknologier og produkter ved eksisterende faciliteter. 

Green Lab og EUDP-puljerne har otte fokusområder frem mod 2030; Grøn el, energieffektivisering, person- og let varetransport, PtX i stor skala, varme og varmelagring, grøn procesenergi, fleksibel el-anvendelse og CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse.

Ansøgningsfristen for anden runde af Green Lab-puljen er d. 4. september kl. 15 og kan tilgås fra Energistyrelsens hjemmeside.  

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet