Energistyrelsen offentliggør Analyseforudsætninger til Energinet 2024

Analyseforudsætningerne bruges af Energinet til bl.a. at planlægge udviklingen af energiinfrastrukturen på transmissionsniveau.
KORT NYT9. OKT 2024 12.32

Energinet er i gang med at forberede sig på en markant øget efterspørgsel på el og grøn energi frem mod 2050. Ifølge Analyseforudsætninger til Energinet 2024 (AF24) forventes nettoelforbruget næsten at firedobles, drevet af udbygning med PtX, datacentre og elektrificering af transport og opvarmning. Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

På gassiden viser analyseforudsætningerne, at produktionen af VE-gas vil stige markant og dække hele det danske gasforbrug fra 2029. Energinet skal derfor sikre en robust infrastruktur, der kan håndtere en større andel vedvarende energi fra kilder som vind og sol.

– Analyseforudsætningerne giver et muligt udviklingsforløb for Energinets arbejde frem mod 2050 baseret på politiske målsætninger, lyder det i rapporten.

Tilmeld dig nyhedsbrevet