Equinor forlænger aftale med Maersk Drilling til 680 mio. kr.
Equinor har forlænget kontrakten med Maersk Drilling for fire af deres operationer på Martin Linge-feltet, oplyser Maersk Drilling på sin hjemmeside.
Kontraktforlængelse begynder til september i år og gælder lige knapt et år. Derudover har Maersk Drilling og Equinor fundet sammen i framework-aftale, der indeholder en række service opgaver.
Samlet set har kontrakten er værdi i omegnen af 680 mio. kr., og det er derfor tiltrængte gode nyheder for Maersk Drilling, der som så mange andre selskaber i oliebranchen har lidt under coronakrisen, der har resulteret i faldende olieefterspørgelse og -priser.
Det har betydet, at Maersk Drilling har fået en række kontrakter afbrudt før tid, og det har resulteret i, at selskabet har måtte varsle fyringer af 250-300 ansatte i sidste uge.
- I lyset af den nuværende markedsstituation, er det blot endnu mere vigtigt, at vi fastholder vores strategiske fokus på at skabe værdi for vores kunder ved at være mere effektive gennem bedre planlægning, udførelse og orkestrere vores borekampagner, udtaler Jørn Madsen, CEO hos Maersk Drilling om opgaven, som understreger det gode samabejde mellem de to.
Aftalen med Equinor indeholder desuden muligheden for at udvide med endnu et felt, ligesom kontrakten kan forlænges med yderligere fire måneder.
esl