European Energy bygger som aldrig før – men transport- og leverance-problemer driller

Udbygningen af den grønne omstilling får danske European Energy boome, selvom forsinkelser måske lurer i fremtiden.
27. AUG 2021 10.45

European Energy opfører mere end fire gange så meget grøn energikapacitet i første halvår 2021, det viser selskabets kvartalsrapport for dette kvartal. Men ikke alt er, som det skal være, og det drejer sig blandt andet om at få leveringer tids nok. I rapporten står der:

”Vi oplever nu et øget et tiltagende pres på vores leverencer og udfordringer med transporten. Det kan betyder, at vores byggearbejde bliver forsinket. Men vores analytikere har skarpt øje med udviklingen og fokuserer på at løse flaskehalse i samarbejde med vores partnere og leverandører.”

Det sker i en vindkraft- og shippingbranche, hvor det svirrer med rygter om lange leverancetider på mikrochips fra Kina og unaturligt høje transportomkostninger fra samme sted.

Det betyder eksempelvis, at stål til tider ender med aldrig bliver udskibet fra Kina forlyder det. Transportomkostningerne overstiger her ganske enkelt varens værdi. Branchefolk kalder ganske enkelt markedet for ”sygt” på grund af de høje priser.

Hos European Energy er der dog mere fokus på ordreindgangen af såkaldte ”power purchase agreement” (PPA), hvor vedvarende energi prissikres til en fast pris i en længere periode.

- Vi ser en stigende efterspørgsel på elektricitet på mange af de markeder, vi opererer i. Efterspørgslen på PPA’er er rekordhøj, og i øjeblikket er der en lang kø af kunder der vil indgå PPA’er, altså langtidskontrakter for køb af CO2-fri strøm. En af forklaringerne på denne stigning er uden tvivl, at vi skal bruge meget grøn strøm til elektrificering i de kommende år – også til sektorer som ikke har været drevet af elektricitet – såsom transportsektoren herunder skibsfart og potentielt lufttransport, slutter Knud Erik Andersen.

jel

Tilmeld dig nyhedsbrevet