Danskerne er stadig bekymret for klimaforandringer, der er et stort ønske om politisk handling og folkelig vilje til selv at handle, viser en ny meningsmåling for den grønne tænketank Concito.

Men årets Klimabarometer-undersøgelse viser også, at coronakrisen tilsyneladende har haft en effekt på danskerne holdning til, hvad den grønne omstilling må koste.

Ved den forrige meningsmåling i 2018 blandt den danske befolkning, mente 42 pct. af respondenterne, at de var helt enige i, at den grønne omstilling gerne måtte koste penge og vækst på kort sigt. Det er i den seneste meningsmåling faldet til 33 pct.

Det er dog fortsat 71 pct. af danskerne, som enten er helt eller delvist enige i, at den grønne omstilling gerne må koste penge og vækst på kort sigt, hvilket dog er en tilbagegang på fire procentpoint i forhold til 2018.

Ligeledes mener mange, men nu færre danskere, at grøn omstilling er en forudsætning for vækst og velfærd. I det seneste barometer, er 68 pct. af danskerne helt eller delvist enige i, at grøn omstilling er en forudsætning for vækst og velfærd, hvilket er en tilbagegang på syv procentpoint.

Danskerne er splittet i spørgsmål om afgifter

Mens der er en generel stor enighed om vigtigheden af klimatiltag, er danskerne splittet, når det gælder spørgsmålet om CO₂-afgifter.

37 pct. af danskerne mener således, at der bør indføres en generel CO₂-afgift på alle varer og ydelser for at fremme den grønne omstilling, mens 43 pct. er imod.

Danskerne er istedet større tilhængere af målrettede klimaafgifter. Her er 31 pct. villige til at betale en afgift for særligt klimabelastende varer, mens 42 pct. er villig til at betale en afgift forudsat, at der følger en form for kompensation med i form af fx. sænkning af indkomstskat, momsnedsættelse eller en grøn check. 27 pct. er stadig fortsat helt imod.

- Målingen viser en meget stor forståelse for, at omlægning af Danmarks produktions- og forbrugsmønstre er en forudsætning for vækst og velstand i fremtiden, og det på tværs af politiske holdninger blandt respondenterne. Kombineret med en markant opbakning til forbrugsafgifter, sender det et stærkt signal til politikerne, der netop nu forhandler om ny finanslov og i efteråret skal tage stilling til klimaplan og andre initiativer på området, siger Concitos direktør, Christian Ibsen.

Prisfølsomme danskere

Klimabarometeret 2020 viser også, at mange danskere gerne vil gøre noget for at mindske deres personlige udledning af drivhusgasser. 57 pct. (mod 47 pct. i 2018) svarer nu ja til, at de inden for de seneste tre år har gjort noget med det primære formål at reducere deres eget bidrag til den globale udledning af drivhusgasser.

Danskerne peger desuden på, at pris er den vigtigste faktor, som kan få dem til at skifte adfærd. 85 pct. af danskerne peger på pris som den vigtigste faktor for deres forbrugeradfærd, mens 15 pct. peger på andre faktorer som sociale relationer og oplysningskampagner.

- Det underbygger argumentet om, at højere priser på særligt klimabelastende produkter er en væsentlig forudsætning for omstilling af det private forbrug, siger projektleder Mikael Bellers Madsen.

esl

Klimabarometer:Færre danskere mener, at grøn omstilling må koste penge og vækst

Klimabarometer:
Færre danskere mener, at grøn omstilling må koste penge og vækst