Flere kommuner opruster på klimaområdet
Det ændrede klima og alt, hvad det fører med sig, fylder efterhånden så meget, også lokalt, at flere kommuner nu opruster på området.
Odense får efter kommunalvalget en decideret klimarådmand med egen forvaltning. Det skal hjælpe med at nå CO2-neutralitet i 2030.
I Kerteminde og Helsingør oprettes nye klimaudvalg på linje med de andre udvalg under byrådet.
Andre steder skifter det traditionelle teknik- og miljøudvalg navn, så klimaet nu indgår. Eksempelvis i Langeland Kommune, skriver dr.dk.
Odenses klimarådmand bliver Tim Vermund (S), der har siddet 12 år i byrådet. Han har erfaring fra bestyrelsesposter i fynske affalds- og fjernvarmeselskaber - og så er han skolelærer.
- Den arbejdsopgave, der venter, er enorm, når vi taler grøn omstilling. Den skaber vi bedst, hvis der er én rådmand og én forvaltning, siger Tim Vermund.
Klimaneutral i 2030
Han tiltræder fra nytår og er tilbageholdende med at opliste egne prioriteter. Noget af det første bliver dog en grøn mobilitetsplan, siger han.
- Det er ikke blot en opgave for politikere. Vi skal have en samtale i hele byen - med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger - om, hvordan vi bedst når målet om at gøre Odense klimaneutral i 2030, som et enigt byråd har vedtaget, siger Tim Vermund.
En ny klimarådmand var ikke et valgtema. Men efter tirsdagens resultat bakkede alle partier minus Venstre op om en særskilt klimaforvaltning.
- Noget af det vigtigste i den grønne omstilling er at få alle med. Vi skal ikke grave grøfter, men tage folks bekymringer alvorligt, siger den nyslåede klimarådmand.
Han medgiver, at der vil være "snitflader" mellem den ny forvaltning og andre politik-områder.
Partierne har endnu ikke afklaret, hvor meget indflydelse og hvor stor økonomi Odenses klimaforvaltning får.
Flere vil op i superligaen
Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening (DN), hilser den øgede bevågenhed velkommen. DN har i årevis arbejdet med "klimakommuner".
- Kommunerne har en stor muskel, og den skal de selvfølgelig bruge på klimadagsordenen. Valgets tale var meget klar. Vi er i en ny periode, hvor truslens alvor er gået op for flere, og borgernes forventning om handling er meget tydelig.
- Der er stor forskel på kommunernes klimamål. Vi håber, at de nye tiltag er et signal om, at flere kommuner vil op i superligaen, siger Lars Midtiby.
Han opfordrer kommunerne til at tænke i synergier mellem natur og klima i planlægningen.
- DN støtter en massiv udbygning af vedvarende energi, for det er der simpelthen brug for. Der er bestemt plads til både vindmøller og solenergi, hvis man tænker sig godt om, siger Lars Midtiby.
Politisk vilje er afgørende
Ifølge Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, bliver den politiske vilje altafgørende for de nye udvalg.
- At man laver et nyt udvalg eller omdøber et gammelt, betyder jo ikke nødvendigvis, at man vil gøre mere. Lakmusprøven er: Følger der penge, mandskab og politisk vilje med? Der er jo kun de samme penge i kassen.
- En af snubletrådene i det her kan blive, hvis de etablerede forvaltninger holder fast i deres penge og ressortopgaver, så der bliver interne kampe om ressourcerne, siger Roger Buch.
Er der ikke politisk vilje, bliver det bare staffage, en masse redegørelser og borgermøder, siger han.
Roger Buch pointerer dog, at kommunerne allerede er i fuld gang.
- Man renoverer kloakker, skifter gadebelysning ud med energieffektivt LED-lys, man udskifter asfalt og renoverer skolerne, isolerer de kommunale bygninger bedre og så videre. Så de gør en masse i forvejen, siger han.
Ritzau
