Forsker: Vi er klar til at hjælpe havnepartnerskabet
Blandt danske havnedirektører er en dansk forsker både kendt og respekteret som kapacitet på området havne. Der er tale om Henrik Sornn-Friese der er lektor, Ph.d. og centerleder for CBS Maritime. På trods af sin viden på området kom havnepartnerskabet, der blev præsenteret i april, som en overraskelse, men holder han fast i en ting.
- Det er vigtigt, at man lytter til forskningen. Nogle gange kommer initiativer som havnepartnerskabet pludselig, og det behøver ikke være dårligt af den grund. Jeg synes, det er meget positivt, at der kommer fokus på de danske erhvervshavnes udvikling. Havnene er betydningfulde, og vi er afhængige af velfungerende havne i samfundet, fortæller Henrik Sornn-Friese, der heller ikke lader nogen tvivl om en ting:
- Vi er klar til at hjælpe partnerskabet, hvis vi bliver spurgt.
Hvilke retninger partnerskabet skal kigge i, er forskeren heller ikke i tvivl om.
To slags grøn omstilling
Forud for de danske havne venter en grøn omstilling, og der bliver skelnet mellem to forskellige slags grøn omstilling på CBS Maritime.
- Alle havne skal igennem den grønne omstilling, og nogle skal igennem den grønne energiomstilling. Den grønne omstilling handler om at mindske udledningen af CO2 i hver enkelt havn, og det er den omstilling, der venter på alle havne. Den grønne energiomstilling handler om skifte til en produktion af grøn energi. Det kunne være udskibning af vindmøller eller produktion af grønne brændstoffer, forklarer Henrik Sornn-Friese.
Men ikke alle havne kommer til at få del af den grønne energiomstilling, og det er slet ikke alle, der er egnede til det.
- Det kræver plads på havnen. Og det er ikke den lille havn, der ligger på en tip, der kan være med. Den skal fx også ligge godt i forhold til elnettet. Esbjerg er helt fantastisk. Man må bare tænke på, at det er en omstilling, der har taget 25 år i byen. Og det er kun fordi, der er synergier mellem olie-gas og til udskibningen af vindmøller. For andre havne kan det i værste fald ende i en økonomisk katastrofe, understreger Henrik Sornn-Friese.
Det ændrer ikke noget på, at der rundt om hjørnet venter en stor udskibningopgave af havvind, og der er arbejde til flere havne end Esbjerg.
- Der er et behov for udskibningskapacitet. Her er Bornholm, Køge, Odense, Grenaa og Frederikshavn oplagte, siger han og kommer med et råd til de andre havne:
- Pludselig vil alle have PtX, hvorfor ikke bygge videre på det, man allerede er god til i stedet? Vi skal ikke lade os forblænde af den grønne omstilling.
Husk borgerne undervejs
Nye energiformer i havnene kan også betyde, at en havn kommer til at larme og fylde mere i borgernes bevidsthed. Det kan ende med at blive en forhindring for eventuelle udvidelser.
- Vi ved fra USA, at hele diskussionen om by og havn kan ende med at stoppe udviklingen. Derfor er dialogen med borgerne utrolig vigtig, lyder det.
Trenden med boliger på havnene, der har spredt sig til mange af Danmarks havnebyer, ser forskeren ikke positivt på.
- Jeg er meget kritisk overfor boliger på havnen. Men vi har 60 erhvervshavne i Danmark, og man kunne overveje, om det er for mange. Hvis vi sammenligner med Kina, så har landet 1000 med et langt større befolkningstal. Så kunne der være boliger i nogle af de havne, forklarer Henrik Sornn-Friese.
Sammenligninger man Kina med Danmark i forhold til Danmarks befolkningstal og antal erhvervshavne, så skulle Danmark ikke som nu 60 havne men derimod kun have knap fire. Danmark har målt i forhold befolkningstal 17 gange flere havne end Kina.
Hent inspiration i udlandet
Et konkret råd har forskeren også til havnepartnerskabet for inspiration.
- Kig på hvad havnene har gjort i udlandet. Jeg ville kigge på havne som Amsterdam, Rotterdam og Groningen. De hollandske havne har meget eksplicitte planer. Fx siger de, at en del havneareal skal være til cirkulære virksomheder, fortæller Henrik Sornn-Friese og giver eksempler på nytænkningen:
- Tit er nye virksomheder på havnen små virksomheder, der mangler kapital. Amsterdam er begyndt at drive bank for de virksomheder.
Sådan en nytænkning kunne nok ikke ske indenfor den nuværende havnelov.
- Det kan være, man skal kigge på de juridiske rammer også, siger Sornn-Friese om en mulig revision af havneloven.
Men selvom bankdrift og endda ejerskab af virksomheder indenfor start-up fasen kan være en god ide, så er der begrænsninger.
- Det skal være i havnens interesse, men samtidig er det vigtigt, at havnen ikke går ind og konkurrerer med private virksomheder. Havnen skal lægge kaj og plads til.
Innovation kunne også være en del af nye tiltag for havnene.
- Innovationshuse er en god ide. Her er Pro Dock i Amsterdam et godt eksempel på et godt fungerende innovationshus på en havn. I Danmark findes der også allerede Norsea Innovation House i Esbjerg, slutter han.
En af Danmarks forske
