Hovederhvervet i Hanstholm Havn:
Fremtiden byder på flere fisk fra Norge

Indenfor hos Hanstholm Fiskeauktion styrer auktionsmester og ejer Jesper Kongsteds slagets gang. Det er ikke bare en kort auktion og så afsted til fyraften for ham. Det er faktisk en pulveriserende børs, hvor der skal lægges mange timers arbejdsindsats, for at fisken ender netop her i Hanstholm.

- Vi arbejder hårdt på at blive ved med at være Europas største auktionshus for fisk, så når kunderne står om morgenen i Paris eller Bologne-sur-Mer, så går de ind på vores hjemmeside. Vi har 50.000 besøgende på hjemmesiden hver måned, fortæller Jesper Kongsted, om kunderne som tit kommer fra Sydeuropa, inden han bliver afbrudt af en ringende telefon.

I den anden ende af telefonen er en fisker, der skal have hjælp. Hvor andre skibe skal finde sig en ofte dyrt betalt havneagent, så er det ikke sådan i Jesper Kongsteds forretning.

- Servicen følger fisken. Det er service, service, service. Vil vil gerne have fiskerne kommer her, og de får treatment på 1. klasse siger Jesper Kongsted, mens han tager imod endnu et opkald på engelsk. Natten forinden havde han været oppe til klokken to om natten for at yde den service, som er gratis.

Men service kan ikke tiltrække fiskerne alene.

- Vi kan så også skaffe de højeste afregningspriser i Europa, siger Jesper Kongsted og blinker med et lunt smil.

”En total fiskerihavn”

Vi har sat hinanden stævne for at snakke om havnens situation, efter den er gået fra selvstyrehavn til kommunal havn. Gælden på 630 mio. kr. var så stor, at kommunen måtte indfri kassekreditten på 63 mio. kr.

- På min side så fungerer det med havnen. Jeg ser ikke på, hvem der er skyld i dit eller dat. Vi har været igennem nogle svære år, nu er vi på vej ind i et år, hvor fiskerne har fået flere kvoter, siger han og tilføjer:

- Kommunen har overtaget havnen, og det må vi tolke som om, der skal skabes noget mere aktivitet. Hvis de ikke får sat gang i det, så bliver det ikke kun en engangsudgift for kommunen. Jeg er sikker på, at de har kvalificerede mennesker til at kigge på projekter.

For mindre end et år siden var der dog helt andre planer og gang i den i Hanstholm i marts 2022. Da var den forhenværende toppolitiker Kristian Jensen bestyrelsesformand for havnen og direktøren for havnen hed Nils Skeby, og de havde store planer for havnen.

- Kristian Jensen, Thy Mors Energi, European Energy og Nils Skeby lagde byen ned, fortæller Jesper Kongsted om planerne der involverede en energiklynge med vindmøller, PtX-produktion af grøn metanol med mere.

Men Kristian Jensen droppede formandsposten for at blive direktør for Green Power Denmark, og på vej væk indstillede han havnens direktør til fyring. Siden har havnen haft en konstitueret direktør, der nu er blevet fastansat havnechef, efter havnen blev kommunal.

- Siden sidste år har det hele været på hold. Det er en total fiskerihavn, og vi står på et ben med fiskeriet, slår Jesper Kongsted fast, selvom en rute med godstrafik netop er åbnet fra Norge.

Fisken flytter nordpå

Norge har endda en stor betydning for Hanstholm Fiskeauktion.

- Det er en geografisk og biologisk udfordring, at fisken flytter nord på, fortæller Jesper Kongsted.

Men det har han for længst tilpasset sin forretning til.

- For tre år siden satte jeg det op, så vi lander fisken i Norge og får kørt den de 2300 km til Hanstholm. I dag kommer 40 pct. af vores fisk på den måde fra Norge. Det er ganske enkelt billigere for fiskerne, at de skal sejle 12 timer til Honningsvåg eller Rypefjord, frem for hele turen til Hanstholm. Vi lander fisk seks forskellige steder i Nordnorge, siger Jesper Kongsted og viser en fiskebåds position på skærmen foran sig. Den har meget kortere til Norge end den lange vej til Danmark.

Det er noget, der kun bliver mere normalt de kommende år.

- Om to år forventer jeg, at 50 pct. af vores fisk kommer hertil fra Norge med lastbil. Vi skal gøre os attraktive for de norske fiskere her nede, for de har allerede øje på Hanstholm, fortæller han.

For Hanstholm Havn har det dog også en betydning, når færre fisk går direkte over kajkanten på havnen. Ellers tjener havnen ingen penge.

- Bådene skal ligge her langs kajkanten, og det er vigtigt for havnen, fortæller Jesper Kongsted.

Men selvom der bliver mindre direkte indtjening til havnen, så er det alligevel i stor fordel, når fisken kommer til byen. Hele forarbejdningen foregår nemlig oftest på havnen.

- De fleste fisk bliver forarbejdet til fiskefileter og loins her, inden de bliver sendt videre. Firmaerne her har ansatte, og de kommer fra hele Thy. Det er oftest thailændere og rumænere, der arbejder i fiskeforarbejdningen. Det giver penge til kommunen på en anden måde, fortæller Jesper Kongsted.

Men der vil stadig blive landet fisk i Hanstholm, og kvaliteten den er kun stigende.

- Vores fisk er unik i kvaliteten, fordi fiskerne får fiskene gjort så hurtigt klar og lagt fladt på is, inden rigor mortis altså dødsstivheden indtræffer. Og Nordsøtorsken er kendt for sit hvide faste kød, det er en royal kvalitet, slutter han.