Fundament nr. 100 på plads ved Hornsea Two

KORT NYT6. JUL 2021 13.32

Det er et bredt dansk samarbejde ved havvindmølleparken Hornsea Two. Her har Deme Offshore i samarbejde med danske Cadeler installeret fundament nr. 100 på den kommende Ørsted-havvindmøllepark, som blandt andet består af overgangsstykker fra danske Bladt Industries. 

Resten af monopælsfundamenterne er dog konstrueret af tyske EEW Group, som også leverede fundamenterne til Kriegers Flak, mens det er Siemens Gamesa-havvindmøller, der skal installeres ovenpå fundamenterne. 

Ørsted og Deme Offshore satte gang i insallationen af havvindmøllerne tilbage i maj på Hornsea Two, som kommer til at blive verdens største havvindmøllepark, når vindparken tages i drift næste år. Undervejs med opsætningen af vindmølleparken rundede Ørsted desuden havvindmølle nr. 1.000 i Storbritannien. 

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet