Offshore vind:
Grenaa Havn er klar til Kattegat
Værdierne er på plads i Grenaa Havn, hvor bæredygtighed er til stede i dagligdagen. Udvalgte verdensmål er ligefrem en del af selvbevidstheden og sloganet ”Porten til Kattegat”.
- FN’s verdensmål er en aktiv del af vores strategi, og 10 pct. af vores overskud skal gå til bæredygtig omstilling, forklarer Theis Gisselbæk, der er CCO i Grenaa Havn.
Beslutningerne, der skal tages hver dag i en driftig havn, tages til nøje vurdering.
- Vi er i en konservativ branche, og vi overvejer ved hver enkelt sag: Kan vi gøre det her anderledes. Men det skal give mening, så både vi og vores kunder kan se os selv i det, forklarer Theis Gisselbæk.
Landstrøm er et konkurrenceparameter
Den moderne tilgang til beslutningtagning har allerede givet havnen succes, for landstrøm til skibene har fået stor betydning.
- Tidligere spurgte kunderne, hvad koster det at ligge i havnen. Nu spørger de, om der er landstrøm og hvilken spænding og MW, som vi kan levere, forklarer han.
At landstrøm er en del af den grønne omstilling, er der ingen tvivl om. Og kapacitetskravet er ikke lille.
- Fra nytår kommer kan vi levere 20 MW landstrøm, lover Theis Gisselbæk og forudser allerede et område, hvor det bliver nødvendigt.
- Det er min klare fornemmelse, at vi kommer til at levere landstrøm til installationsskibene indenfor vind, så de kan bruge det til at sejle frem og tilbage, hvor møllerne skal installeres.
Fokus på CO2-udledning og certificeringer
Kundeønskerne om at kunne dokumentere udledningen af CO2 er allerede noget, der er fokus på.
- Vi kommer til at måle vores udledning af CO2 om nogle år. Men vi har allerede nu stort fokus på vores udledning uden at dokumentere det endnu, siger Theis Gisselbæk.
Netop dokumentationen for udledning af CO2 er en del af DNA’et for vindproducenterne sammen med iso-certificeringer.
- Vi er i gang med iso-certificeringerne. Det er ikke kun kunderne indenfor vind, der ønsker det. Vi ser det også fra olie- gasbranchen men også fra bulkkunderne, der fragter biogas-brændsel, lyder det.
Den moderne tilgang
Ordet falder på intet tidspunkt, men der er på en eller anden måde slet ingen tvivl om, at Grenaa er en moderne havn. Det afspejler sig i hele indstillingen.
- Lige meget hvad, så skal vi være agile og omstillingsparate. Både corona og krigen i Ukraine viser det tydeligt, der er behov for, at vi kan tage nye beslutninger hurtig, forklarer Theis Gisselbæk.
Nu har havnen en ligelig fordeling af to kundegrupper.
- Havnen er 50/50 pct. en drifts og en projekthavn. Projekterne kan være indenfor vind, men det kan også være stagging, mobiliseringer. Nogle projekter kan komme med kort varsel, fortæller CCO’en.
Ved stagging er der tale om fx borerigge eller skibe, der ligger i havn i Grenaa mellem opgaverne. Samtidig er der typisk tid til at få udført vedligeholdelsesarbejde, som serviceklyngen i byen står for.
Offshore vind
Mens nogle projekter har en lang tidsramme, så er det anderledes med opgaverne indenfor vind.
- Ved offshore vind projekter er der næsten altid en tidsramme på cirka et år til at reagere, siger Theis Gisselbæk.
Opgaverne indenfor vind er ikke nye for havnen, og man er klar til næste ryk i den grønne udbygning af havvind.
- Vi har erfaring med vind og en unik infrastruktur til opgaverne. Med den nuværende havn kan vi være med til de nuværende offshore møller og næste generation. Det vil sige en tidshorisont til omkring 2032, fortæller Theis Gisselbæk.
Og der bliver ikke skudt med spredehagl, Grenaa Havn byder ind på at blive installationshavn for projekter.
- Vi har fuldt fokus på Kattegat, og de runde 15 GW der kommer til at blive udbygget her indtil den nævnte tidsramme til cirka 2030-32. Det kan også komme til at gå hurtigere, og GW-tallet kan blive højere, siger Theis Gisselbæk og viser et kort over de mulige vindprojekter, der ligger lige til højrebenet for havnen.
Selvom det største fokus for havnen ligger på af projekter i Kattegat, så kan der også være opgaver udenfor det område.
- Der er projekter i både Norge, Sverige og Baltikum, som vi også kigger på, fordi de kræver en speciel infrastruktur. Den har vi, fortæller Theis Gisselbæk, der ikke udelukker, at Grenaa Havn kommer til at aflaste andre danske havne med udskibningensopgaver både på Nordsøen og i Østersøen.
- Vi kan levere et udskibningsprojekt ad gangen, for vi skal bruge 500-600 meter kaj til hvert projekt. Vores vanddybde i havnebassinet er 11 meter, og det er forberedt til 15 meter. Sejlrenden er 12 meter, og den vil vil gerne have på 15 meter også, fortæller Theis Gisselbæk.
Grenaa Havn har allerede en plan om udvidelse liggende klar. En udvidelse vil mulliggøre, at der kan kører to udskibningprojekter sideløbende. Men planen, der kun er lidt mere end to år gammel, er for nu fordoblet i pris på grund af de nuværende råvarepriser. Derfor venter havnen med udvidelsen. Selvom udvidelsen venter, så er en ting helt klar.
- Vi vil være blandt de bedste indenfor vind, slår Theis Gisselbæk fast.
Den flydende vind
Grenaa Havn er også kendt i vindverdenen for at have udskibet Stiesdals TetraSpar Demonstrator.
- TetraSpar kom her, fordi vi forstod, hvad der var behovene, som skulle til for at løse opgaven, forklarer Theis Gisselbæk.
Fremtiden med den flydende vind bliver også en del af havnens fokusfelter, selvom det ikke så sådan ud tidligere.
- Vi regnede ikke med, at flydende vind ville blive en del af vores fremtid, men nu kan vi se den med, forklarer han.
Et forretningsområde man mere forbinder med Nordsøen end Grenaa har også sneget sig ind.
- Vi kigger også ind i CCS – fordi der er en synenergi med PtX, siger Theis Gisselbæk og tilføjer:
- Kunderne ved, vi har en ja-mentalitet. Vi er til for at være fødselshjælpere, hvis der er nogen, der har en god ide. Det giver fremdrift, siger Theis Gisselbæk.