Grøn fremtid: Flere vindmøller og solcelleanlæg - også i baghaven
”Not in my backyard” er og har været devisen for langt de fleste danskere. Der er nok af tilhængere af vindmøller og solceller, men langt de fleste mennesker vil på ingen måde bo tæt på nogen af delene.
Ruslands invasion i Ukraine har allerede påvirket priserne, som danskernes betaler for gas og brændstof. Krigen har også øget bevidstheden, om det at den grønne omstilling er bidende nødvendig her og nu.
Hos Energy Cluster Denmark ser adm. direktør Glenda Napier den triste udvikling som en øjenåbner for behovet for at tænke på endnu mere grøn strøm.
- Der skal klart flere investeringer til nu, så der er nok grøn energi til PTX, og vi skal have klart flere energiparker, siger hun.
Fremtidens behov for den grønne energi er enormt, og Glenda Napier håber, danskerne har fået øjenene op for, at vi må acceptere solceller og vindmøller i landskabet.
- Det har indtil nu været sådan, at folk helst ikke vil have vindmøller eller solcelleanlæg, hvor de bor. ”Not in my backyard,” har mange sagt. Jeg håber, at danskerne vil acceptere den grønne energi tættere på nu, og der kommer en folkelig forståelse for nødvendigheden, siger Glenda Napier.
De to planlagte energiøer kommer nemlig i først omgang kun til at dække de danske husholdningers behov for energi, når der skal produceres brændstof med PtX, så er det slet ikke nok.
- Hvis vi ikke gør noget, så er der ikke nok grøn strøm til PtX. Der skal meget store mængder grøn energi til, og der kommer ikke til at være nok, uddyber hun om behovet for mere grøn strøm.
Den nye PtX-strategi skal give knopskydning fordelt i Danmark
Med regeringens nye PtX-strategi er der foreløbigt afsat 244 mio. kr. og her pointerer Glenda Napier vigtigheden af, at læring er en del af pionerprojekterne.
- Det er vigtigt, at vi får bygget noget læring op om PtX. Det handler om at opskalere, der skal helst være store projekter i hver sin ende af landet, for hvis der bliver opbygget flere forskellige decentrale anlæg, så kan man lære af mulighederne for sektorkobling, siger hun.
Uanset om de første PtX-anlæg kommer til at ligge i Esbjerg, Hanstholm, Skive, Aalborg eller Aabenraa, København eller Bornholm – så skal der samles viden ind.
- Selvom teknologien er der, så skal der optimering til. Derfor er fællesnævneren, at der skal samles viden og data ind af universiteterne. Anlæggene skal også kobles op til den øvrige energiinfrastruktur, forklarer Glenda Napier.
I Esbjerg er der allerede planlagt produktion af ammoniak, der skal bruges til grøn kunstgødning i projektet HØST og brinten fra H2 Energys projekt skal bruges til lastbiler. I Hanstholm Havn skal et PtX-anlæg lave metanol, der skal gøre fiskeflåden grønnere. Det er noget som Glenda Napier kan nikke godkendende til.
- Man vil nok se, at nogle af PtX-anlæggene kommer til at ligge offshore, mens andre vil have nem offshore adgang. Men det skal være tæt på forbrugeren, uanset om det er brint til lastbiler eller ammoniak til landburget. Alt skal tænkes igennem, derfor er det vigtigt med forskelligheden, fortæller Glenda Napier, inden hun vender tilbage til det, der skal gøre PtX-fremtiden muligt.
- Vi er nødt til at se på den grønne omstilling, slutter hun om en virkelighed, der betyder, danskerne sandsynligvis kommer til at se på flere vindmøller og solcelleanlæg.