Grøn skibsfart: Mission impossible?
FOLKEMØDET: Rønne Havn har allerede planer om at skabe Bunker Hub Bornholm, hvor de omkring 60.000 skibe, der årligt passerer forbi øen i fremtiden, skal have mulighed for at tanke grøn bunkerfuel.
Men er det overhoved realistisk, spurgte Rønne et panel af partseksperter om i en debat på Folkemødets Fællesscene med titlen ”Dekarbonisering af skibsfarten – Mission Impossible”.
Om det overhovedet er muligt at få lavet så meget grøn brændstof via PtX, at det kan opfylde hele verdens skibstrafik behov ville Rønne Havns chief business officer Maja Bendtsen gerne vide af deltagerne, hvor Green Power Denmark havde sendt afdelingchef Kristine van het Erve Grunnet, for Ørsted kom Lars Hansen som direktør for PtX, og Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping var repræsenteret ved Jan-Christoph Napierskis, der er head of regulatory affairs. DFDS’ direktør for sustainable fleet projects Jakob Steffensen dannede sidste mand i panelet.
Meningerne fra panelet var allerede fra starten overvejende positive men realistiske.
- Vi har 70 sorte skibene sejlende rundt, men vi bygget vores sidste sorte skib. Det er allerede besluttet, fortæller DFDS’ Jakob Steffensen.
Det ændrede dog ikke ved, der kommer til at blive en vanskelig opgave.
- Det bliver en virkelig svær opgave at dekarbonisere skibsfarten, men samtidig er jeg forsigtig optimist, lovede Jan-Christoph Napierskis, inden Ørsted som en mulig producent af de grønne brændstoffer kom på banen.
- Hvis målet skal nås, så skal vi virkelig op i skala. Vi er nødt til at gøre noget, hvis det skal ske, sagde Lars Hansen.
Før og efter den 24. februar
Ingen i panelet kunne dog kalde den grønne omstilling af skibstrafikken let, men krigen i Ukraine har dog ændret indstilling lidt.
- Indtil den 24. februar var det svart at få politikerne til at lytte, for klimakrisen var ikke nok i sig selv. Det har ændret sig, og nu er ambitionerne der. Det er stadigt mission impossible, men jeg er positiv og tror nok, det skal nok lykkes, bidrog Kristine van het Erve Grunnet.
Dansen mellem optimisme og realisme forsatte dig i teltet, hvor scenen var sat.
- Der er ikke noget marked for grøn brændstof nu, for det koster tre til fire gange så meget som fossilt. Og der kommer ikke til at ske noget, inden der kommer en CO2-afgift. Vi skal have en slags fødselshjælp, som vi skal have nu. De grønne brændstoffer kommer også til at være dyrere i hvert til fald i begyndelsen, sagde Ørsteds Lars Hansen.
- Det eneste problem er prisen, lød det enigt fra Jakob Steffensen.
Men selvom det går langsomt, og det er trægt, så lysner det alligevel.
- Vi lever i en spændende tid. USA og Kina er med nu. Og i verden er der allerede bestilt 60 metanolskibe, og det første ammoniak-drevne skib er også blevet bestilt, sagde Jan-Christoph Napierskis smilende optimistisk.
Han var også god for dagens gimmick, da der kom en flaske frem.
- Jeg har købt den her flaske bobler, og i aften graver jeg den ned her i Allinge. Det er mit håb, vi kan grave den op om fire år og fejre, hvor langt vi er kommet, lød det fra Jan-Christoph Napierskis, der trods sin udtalte pessimisme var dagens mest smilende mand.