Grønne investeringer giver anerkendelse til PensionDanmark
Ved den verdensomspændende Sustainable Investment Awards 2021 blev ansvarlige investorer kåret, og titlen som ”Pension fund of the year” gik til PensionDanmark. Kåringen er arrangeret af mediet Environmental Finance. Dermed kan PensionDanmark kalde sig årets bæredygtige pensionsselskab.
Anerkendelsen blev blandt andet givet for en fast strategisk beslutning om at lade investeringer i blandt andet grøn infrastruktur forene med gode afkast til medlemmerne med positiv indflydelse på den verden og det klima, medlemmerne befinder sig i. Senest har PensionDanmark blandt andet investeret et trecifret millionbeløb i den danske cleantech-virksomhed Stiesdal A/S, ligesom PensionDanmark er en del af VindØ-konsortiet, der ønsker at finansiere den kommende energiø i Nordsøen.
- Samfundsansvar og bæredygtighed er en ufravigelig del af vores DNA, og prisen som årets bæredygtige pensionsselskab er en vigtig anerkendelse af vores arbejde. Ved at fokusere på måle vores impact – negativt som positivt – og ved at offentliggøre vores mål, hæver vi barren for arbejdet med samfundsansvar, siger administrerende direktør i PensionDanmark, Torben Möger Pedersen.
esl