H2 Energy: Dansk rørledning til brint er nødvendig, hvis stort PtX-anlæg skal til Esbjerg
Zürich: Udmelding kom i slutningen af august. Det schweiziske energiselskab H2 Energy Europe vil bygge Europas største PtX-værk, og det skal klar i 2024 lige udenfor Esbjerg. Den 11 hektar store grund til formålet ligger i Veldbæk, og i Danmarks femte største by er den kendt som Siemens-grunden.
Planen var nemlig for mere end et årti siden, at vindmølleproducenten Siemens skulle have bygget en fabrik her. Men det blev aldrig til noget, og det er ikke glemt. ”Bliver det nu til noget denne gang,” hører man igen og igen i byen. Det hjælper heller ikke, at projektet endnu en gang bliver promoveret af en ivrig borgmester.
Knap 1200 km mod syd ligger H2 Energy European i Zürich, og selv midt endnu et corona-efterår, tager direktør Clifford zur Nieden gerne mod interviewbesøg i selskabets lokaler.
I omegnen af 20 medarbejdere har plads i det store lyse kontor i flere niveauer på fjerde sal. Der hersker en afslappet og behagelig stemning. - Cliff, præsenterer direktøren sig, og vi er hurtigt dus.
Det er et moderne selskab, og jeg hilser hurtigt på Rolf Huber, der er adm. direktør i H2 Energy. De to har arbejdet sammen de sidste 20 år, og deler et kontor, der støder op til mødelokalet.
Byggestart 2022 – eller når en brintrørledningen er besluttet
- Vi forventer at begynde at bygge i slutningen af 2022, siger Clifford zur Nieden med en sikkerhed og optimisme, der vækker tillid.
Men der er bare lige et men, og det er et stort et, for det kommende PtX-anlæg i Esbjerg på en GW kommer til at producere brint i rå mængder. Planen er nemlig, at brinten skal sendes videre ud i Danmark og Europa til brug i lastbiler, biler eller til omdannelse til metanol, gas eller ammoniak.
- Vi kommer til at producere 90.000 ton brint om året. Dem kan vi ikke køre væk i containere a 500 kg, så vi får brug for en rørledning til brinten, fortæller han , mens han viser et oversigtkort over en mulig rørlægning i Danmark.
Kommer PtX-anlægget til Esbjerg, hvis der ikke kommer en dansk rørlægning til brinten?
- Anlægget kommer, når der er en rørledning til brinten, eller den er planlagt. Hvis den er planlagt, så begynder vi også byggeriet til næste år. Det tager jo også tid at bygge værket, konstaterer Clifford zur Nieden.
Han ved også allerede, hvad en rørledning til brinten vil komme til at koste per km.
- Den er ikke så dyr, den kommer til at koste omkring 5,6 mio. kr. per km, fortæller han.
Clifford zur Nieden udelukker samtidig, at brinten eventuelt skulle kunne transporteres via naturgasnettet.
- Det er forskel på, hvilken tykkelse stålet skal have, og naturgasnettet skal jo også stadigt bruges til naturgassen, siger Clifford zur Nieden.
Dansk rørledning til brint i 2022?
Hos Energinet er diskussionen om en dansk rørledning til brint ikke ny, og som ejer af det danske energinet, har virksomheden informationer klar om muligheden på sin hjemmeside. Det tyder dog ikke på, at en rørlægning til brint er på plads i slutningen af 2022.
- Med de brintprojekter og mængder vi efterhånden taler om, så er vi forbi det punkt, hvor fremtidig produktion kun kan bruges lokalt eller køres rundt i lastbiler. Men i hvilket omfang samt hvor og hvornår vi eventuelt vil se gravemaskiner i landskabet lægge brintrør i jorden, er stadig ret usikkert udtaler, Stine Grenaa Jensen, der områdeleder i Energinet.
- Vi har brug for den brintrørledning, så vi kan lagre energien i brinten. Den er vigtig og væsentlig billigere end at udbygge elektricitetnettet, hvor der ingen lagringsmulighed findes, forklarer Clifford zur Nieden.
Der er endnu en grund til, han ser store fordele ved en brintrørledning fra Danmark.
- Det ville give gode muligheder for at transportere energien fra norden til det sydlige Tyskland, hvor behovet er, fortæller Clifford zur Nieden.
Esbjerg blev også valgt, fordi tingene oftest glider lidt nemmere i Danmark end andre steder i Europa.
- Vi kan jo se, hvordan det bare skrider frem med Femern Bælt-forbindelsen på den danske side, mens der intet sker i Tyskland. Alt er bare mere straight forward i Danmark. Derfor har Danmark potentialet, fortæller Clifford zur Nieden, der også har oplevet en ”pushy” Esbjerg Kommune i forbindelse købet af grunden til PtX-værket.
Men det ser direktøren nu som et noget positivt tegn. Danmark har vundet over lande som Tyskland, Holland og Spanien, men de lande er dog ikke helt udelukket for H2 Energy endnu.
Erfaringen fra Schweiz skal hjælpe Danmark
H2 Energy har allerede erfaring med transport af brint i 20 fods skibscontainere, for selskabet har sammen med Hyundai gennemført et succesrigt pilotprojekt med brintlastbiler i Schweiz.
I Schweiz leverer selskabet således 200 tons brint produceret ved vandkraft til ti tankstationer i landet. Dette projekt er ejet 75 pct. af Hyundai og 25 pct. af H2 Energy. Forhistorien begynder i Sydkorea, hvor Hyundai har hjemme.
- Hyundai er en stor producent af lastbiler, men man har valgt ikke at gå ind på det europæiske markedet, fordi konkurrencen allerede er enorm hård i Europa. Men med brintlastbiler er der ingen konkurrenter, så derfor valgte de at satse her, fortæller Clifford zur Nieden.
Det er flere fordele ved brinten frem for fx el-lastbiler.
- Det tager kun ti minutter at tanke en lastbil med 30 kg brint, og den kan køre 450 km på det, fortæller Clifford zur Nieden.
I Schweiz bliver brintlastbiler fremmet, for lastbiler, der kører på fossile brændstoffer, betaler mere i den såkaldte såkaldte LSVA-afgift. Den blev indført 2001, for at mindske lastbiltrafikken i Schweiz.
- En almindelig lastbil betaler op til 375.000 kr. om året, men brintlastbiler slipper billigere, fortæller Clifford zur Nieden om afgiften, der minder meget om en CO2-afgift.
Der er nemlig behov enten en CO2-afgift eller krav fra virksomhederne, hvis den grønne omstilling skal lykkes.
- Diesel er vanvittig effektiv, og derfor kræver det viljen til omstillingen. I Schweiz ser vi allerede, ar Nestele vil have deres Nespresso-kaplser transporteret klimaneutralt, siger Clifford zur Nieden.
Han er helt sikker på, at PtX-værket kommer i Esbjerg og meget mere end det.
- Jeg kunne godt forestille mig, at det blev helt op til ti GW – for det er skalerbart, så det kan gøres større senere, slutter Clifford zur Nieden.