Debat:
Havnedirektør: Udviklingen af Danmarks havne skal ske på fair vilkår

Regeringen modtog i forrige uge en række anbefalinger fra Havnepartnerskabet, der peger på, hvordan danske erhvervshavne kan styrke deres position i den internationale konkurrence til gavn for Danmark og virksomheder, vækst samt den grønne omstilling.

Anbefalingerne fra Havnepartnerskabet er nogle, vi som Rønne Havn – Danmarks østligste dybvandshavn og en central udskibningshavn for havvindmøller i Østersøen – ser som væsentlige og afgørende for havnenes udvikling.

Flere af anbefalingerne stemmer overens med vores egne, konkrete planer, hvor vi ser udvikling som et centralt fundament for at skabe vækst på Bornholm og sikre forsyningssikkerheden til øen samt det at være en central aktør i den grønne omstilling.

Havnepartnerskabet mener, at de danske erhvervshavne har stor betydning for både det danske erhvervsliv og samfundet som helhed. Som den centrale erhvervshavn på Bornholm ved vi om nogen, hvilken betydning en moderne og tidssvarende havn har for at sikre en sund økonomi og beskæftigelse, ikke bare på Bornholm, men også regionalt.

Rønne Havn og de virksomheder, som er en del af erhvervsklyngen omkring havnen, er blevet en særdeles betydende faktor for vækst på Bornholm. Ifølge en undersøgelse foretaget af Gemba Seafood Consulting udgør aktiviteterne omkring erhvervsklyngen omkring 15 pct. af den samlede beskæftigelse på Bornholm. Den lokale beskæftigelse på havnen og blandt de virksomheder, der relateres til havnens aktiviteter, er siden 2008 steget med 16 pct. I den samme periode har der på Bornholm tilsvarende været en nedgang i beskæftigelsen på ca. fem pct. Det viser dermed, at Rønne Havn i stigende grad virker som et center for erhvervsudvikling på Bornholm.

Stigningen i beskæftigelsen og følgevirkningerne deraf viser, at udvidelsen og satsningen på at tiltrække aktiviteter til havnen er lykkedes.

Den øgede beskæftigelse afledt af erhvervsklyngen relateret til Rønne Havn bidrager også til øget omsætning, og det er med til at understøtte beskatningsgrundlaget på øen. I 2022 blev der skabt 499 mio. kr. i skatteindtægter fra de direkte, indirekte og inducerede aktiviteter fra Rønne Havn. Samlet set svarer dette til ca. 30 pct. af øens samlede skatteindtægter.

For at styrke vores position som havn og fremtidssikre forsyningen til Bornholm igangsatte vi i 2017 en omfattende havneudvikling, der vil være afsluttet i slutningen af 2025. De sidste anlægsarbejder i havneudviklingen indebærer bl.a. en uddybning af havnen og en udvidelse af den ydre mole.

Med disse udvidelser sikrer vi ikke kun forsyningssikkerheden til øen, men også klimasikring af havnen mod de øgede påvirkninger, vi bl.a. oplever som en vestvendt havn.

Udvidelsen styrker også vores unikke position som Østersøens centrale udskibningshavn for offshore-projekter i både Danmark, Tyskland og senest Polen. Desuden vil udvidelsen fremme vores position som en af Danmarks centrale krydstogtshavne med opførelsen af en ny multifunktionskaj.

Vores position og planlagte udvikling harmonerer også med Havnepartnerskabets anbefalinger om danske erhvervshavne, som de mener bør være en del af "en samlet dansk industripolitik, der skaber forudsigelighed i udviklingen af grønne teknologier og giver mulighed for at udnytte erhvervshavnenes strategiske betydning i den nordeuropæiske udbygning af havvind".

For at understøtte udviklingen af havne anbefaler partnerskabet, at der skabes større investeringssikkerhed på havnene, bl.a. gennem hurtigere sagsbehandling af godkendelser. Der bør også tages initiativ til at styrke erhvervshavnenes muligheder for at finansiere investeringer, både inden for nationale rammer og i EU.

Vi er enige i, at netop hurtigere sagsbehandling, f.eks. ved havneudvidelser, er et afgørende punkt for mange store projekter og et problem, som regeringen kan og bør løse.

For en havn, der ønsker at fremtidssikre sin infrastruktur, kan en manglende godkendelse til f.eks. klapning få store økonomiske konsekvenser, hvis myndighedsbehandlingen trækker ud.

Vi ser det imidlertid også som en udfordring, at store politiske målsætninger på udbygning af havvind ikke følges op af klarhed om, hvor projekterne skal opføres, hvornår de skal opføres, og hvilken udvikler, der bliver ansvarlig herfor.

Usikkerheden om takten i udbygning af havvind gør, at der ikke kan træffes de nødvendige, langsigtede beslutninger om store infrastrukturinvesteringer i dansk havnekapacitet. Der mangler simpelthen tydelige og vedvarende investeringssignaler fra politisk hold.

Når det kommer til initiativer, der skal styrke de økonomiske investeringer i havne, er det vigtigt, at dette sker på fair og lige vilkår.

jel