Havnen rykker hele kommunen i den rigtige retning

Vintermørket har for længst sænket sig over Grenaa, da Norddjurs' borgmester Kasper Bjerregaard (V) åbner døren og tager imod.

Vi skal snakke om Grenaa Havn, som fylder en del i selvbevidstheden på Djursland. Den kommende udbygning af havvind spiller en central rolle hos havnen. Allerede i dag fylder havnen også en del som skattegrundlag for kommunen, og få timer inden interviewet med borgmesteren lød det sådan fra Grenaa Havns CCO Theis Gisselbæk:

- 29 pct. af kommunens skatteindtægter er relateret til havnen, og der er en positiv stemning omkring havnen.

Det gode forhold er også noget, som borgmesteren kan nikke genkendende til.

- Vores havn er vigtig, det gælder både som arbejdsplads og for kommunens udvikling. Derfor er det så vigtigt, at vi har den superagile havn, som vi har. Der er en stolthed her i byen over det maritime, som alle mærker, fortæller Kasper Bjerregaard.

Det er endda noget, som han tit tænker på om morgenen på vej til arbejde.

- Jeg bor ti km herude syd for Grenaa. Det gør mig virkelig glad, når jeg fra mit hjem ser de store borerigge, som ligger i havnen for at bliver serviceret, forklarer han.

Olie- og gasbranchens borerigge kan nemlig ses på meget lang afstand på grund af de høje jack-up tårne. Både når borerigge og andre fartøjer er i havnen, er der nemlig positive følgeeffekter.

- Der er alle følgevirkningerne, for der kommer folk til byen, der skal både bo og spise her. Og så har vi nogle virkelig gode kompetencer i HSM Industri, der kan løfte opgaverne, fortæller Kasper Bjerregaard.

HSM Industri er Grenaas store hovedaktør, som arbejder både for vind og olie-gasbranchen. Virksomheden er desuden medejer af en række underleverandører i byen.

Grund solgt til bioraffinaderi

For nylig har havnen været med til at tiltrække endnu en grøn industri til Grenaa. Der er nemlig blevet solgt en grund til et bioraffinaderi på grund af nærheden til havnen, fordi råvarer til produktionen ind og brændstofferne kan udskibes.

- Vi har lavet et salg af grunden bioraffinaderiet, som er betinget af godkendelserne til produktionen. Der skal produceres bio- metan, etanol og metanol, fortæller Kasper Bjerregaard.

Den solgte grund ligger en kilometer fra Grenaa Havn. I det hele taget satser kommunen bredt med energien i kommunen.

- Vi vil gerne have en flerhed i energiformerne, hvor vi både er aftager og leverandør, forklarer borgmesteren.

Kommunen har en overordnet strategi, der satser på at forene kvaliteter, der gavner både borgerne og turisterne.

- Vores strategi er at være en grøn kommune med plads til landbrug, jagt og skov med 117 km kystlinje. Området på Nordkysten og syd for Grenaa tager turismetrykket, fortæller Kasper Bjerregaard.

Plads til solcellerne

Kommunen er desuden allerede i fuld gang med at få installeret solceller.

- Vi har flere solcelleprojekter på vej, og det er lidt over 60 hektar, der er på vej. Og der er fem projekter mere på vej, så der er smæk på med det planlagte, siger Kasper Bjerregaard.

Diskussionen internt i Venstre om solceller på landbrugsjord kender han godt. Det er en diskussion, som har to lejre, der er kendt blandt landmændene i partiet.

- Det er en diskussion, der kører. Den ene gruppe mener, at landmanden skal have lov til at dyrke, hvad han vil. Og det kan også være solceller på markerne. Så er der også den anden gruppe, der mener, at der skal dyrkes fødevarer på jorden, forklarer Kasper Bjerregaard.

Borgmesteren kan ikke se, at holdningerne er delt op efter alder eller lignende.

- Der er ingen klare snitflader for, hvem der mener hvad, siger han.

Men det er en diskussion, som betyder noget for medlemmerne.

- Det er en diskussion lige i hjertet på Venstre-folk, men den har flyttet sig, efter krigen i Ukraine er brudt ud, siger Kasper Bjerregaard om en opblødning til fordel for solceller på landbrugsjord i partiet.

En ting står dog helt fast for politikeren.

- Det er en helt fair og legitim debat at tage. Der er også hele diskussionen, om vi skal have solceller på de offentlige bygninger. Det er en diskussion, som vi skal have, lyder det.

At danskerne i fremtiden ikke kan nøjes med få energikilder, står dog klart.

- Det er vigtigt, at vi får den nævnte flerhed i vores energikilder, siger Kasper Bjerregaard.

Fortidens gode beslutninger

Der er en ting, som Kasper Bjerregaard er specielt glad for, som kommer en stor del af borgerne i kommunen til gode midt i energi-pris-krisen.

- Vi er heldige med, at vi har forsyningselskaber, der har nogle virkelig gode priser. Det gør virkelig noget nu, fortæller han og fortsætter:

- Der er blevet taget nogle virkelig gode beslutninger tidligere. Folk sætter virkelig pris på deres fjernvarme.

Mens andre tidligere har taget kloge beslutninger med fjernvarmen, så står hele Danmark overfor nye beslutninger, der skal fremtidssikre energiforsyningen.

- Vi skal sørge for at få sat investeringer i vores elkabelnet på dagsordenen på dagsordnen, siger Kasper Bjerregaard, der er vel vidende om, at den store udbygning af havvind kræver et nyt elkabelnet.