Havvind i fokus for danske ambassadører
Deres dagligdag foregår på de bonede gulve i verdens metropoler som Beijing, Berlin og Bruxelles, men denne uge er 92 danske ambassadører hjemme i København til den årlige ambassadøruge. En del af programmet var besøg hos Danske Rederier for at høre om er for dansk eksport i forhold til udbygningen af havvind internationalt.
- En beslutning om at investere i havvind er ikke kun en beslutning om at sikre en grønnere energiproduktion. Det er samtidig en beslutning om at sikre tusindvis af arbejdspladser. Derfor er jeg utrolig glad for, at ambassadørerne lægger vejen forbi, så vi sammen kan diskutere, hvordan vi i partnerskab bedst kan indfri eksportpotentialet på offshore vind området, siger Jacob Meldgaard, der er CEO i TORM og formand for Danske Rederier.
Under besøget hos Danske Rederier fik ambassadørerne mulighed for at høre om de udfordringer, rederier som bl.a. Ziton, Esvagt og World Marine Offshore møder, når de byder på nye opgaver rundt i verden.
jel