Coronaen har helt naturligt gjort, at det ikke har set godt ud i de danske havne i det første halvår. I første og andet kvartal led danske havne tab i godsomsætningen på hhv. 8,3 og 4,6 pct.

De svenske og finske havne har måttet sande tab i samme størrelses orden som de danske.

Men hvis de danske havne er triste over de tal, skal de bare kigge syd på. For både i de tyske, hollandske, spanske og italienske havne berettes der om tab i størrelsesordenen 10-25 pct. Især for middelhavs havnene er der ikke udsigt til bedring foreløbigt.

Hjælpepakker gav optimisme

Lige som mange andre brancher var der i sommer grund til optimisme også blandt danske havne.

Hjælpepakker til indlandsfærgerejser var med til at løfte humøret, og det samme var forventningen i godomsætningen, der igen var på rette vej.

Efterårets komme aflyste dog forhåbningen om at indhente det tabte – især for de af havnenes forretninger, der er hårdest ramt.

For Danmark og østersølandene har det første halvår betydet en nedgang i krydstogt på 100 pct. Flydende bulk er reduceret med over 20 pct. for begge kvartaler, og containertransporten har ligeledes måttet tage et tab på 12 pct. i forsommeren, viser tal fra PortInsights.

- De danske erhvervshavne er kritisk infrastruktur, og leverer ydelser til en stor del af danske økonomi. Over 80 pct. af Danmarks import og eksport foregår ad søvejen. Havnene leverer infrastruktur til både udskibning og servicering af mange vindmølleparker, og de forretningsområder har vist sig resistente i krisetid. Men rigtig mange danske havne er også afhængige af passagertransport, siger direktør i Danske Havne, Tine Kirk Pedersen.

Direktøren frygter, at danske havne kan blive ramt af Brexit. Storbritannien var i 2019 ifølge Danmarks Statistik den sjette vigtigste handelspartner for danske havne målt på total godsomsætning, og dertil kommer også Brexits betydning for fiskeriet, der endnu er uafklaret.

Hjælpepakker har taget toppen af krisen i danske havne