I Holland skal fugle og fisk lære at nyde synet af havvindmøller
– Vi skal have flere havvindmølleparker. Punktum. Derfor kommer vi til at forholde os til, hvordan vi sikrer biodiversiteten omkring møllerne.
Adm. direktør Folkert Visser tegner kort og præcist udfordringen op i et oplæg på konferencen ”Grøn energi og natur: Hvordan giver vi plads til begge?”. I Europa er vi i gang med en omfattende grøn omstilling af hensyn til klimaet og vores forsyningssikkerhed. Det kræver mange, mange flere vindmøller på havet i de kommende år. Det er ikke til diskussion - altså ”punktum”. Det skriver Green Power Denmark
Men samtidig skal vi sikre, at naturen har det godt. Fugle, fisk og planter skal som minimum ikke få det værre af, at energiproduktionen flytter ud på havet. Problemet er bare, at der ikke findes sikker viden om, hvordan vi undgår de negative konsekvenser.
Efterspørger innovative bud
I Holland har regeringen bedt udviklerne af kommende havvindmølleparker om at komme med deres bud på løsninger. Under udbuddet af blandt andet den 700 MW store havvindmøllepark Hollandse Kust (west) Vl skulle udviklerne komme med innovative bud på, hvordan de vil sikre biodiversiteten. Ecowende, der er et konsortium bestående af Shell og Eneco, vandt.
Folkert Visser, som er adm. direktør i Ecowende, forklarer, at opgaven er at passe på en række arter, som myndighederne har udpeget. Udgangspunktet er ikke alt for godt. Havbunden minder i dag om en ørken efter årtiers fiskeri med bundtrawl, men der er en del fugle i området.
– Vi lover ikke, at vi kan skabe en positiv udvikling. Vi har lovet at sikre, at det ikke bliver værre, siger Folkert Visser.
Alligevel har man lov til at drømme. På et direkte spørgsmål afviser den administrerende direktør, at han har et succeskriterium. Men han håber, at det vil lykkes at få livet tilbage i havet, og at mere liv under havoverfladen vil tiltrække flere fugle, som søger efter føde.
Erfaringerne vil løbende blive samlet op, og i de kommende udbud af havvindmølleparker vil kravene formentlig blive mere præcise og målrettede.
– Det er en investering, hvor vi lærer, hvad der virker. Måske vil det begrænse vores udgifter på længere sigt, når vi skal deltage i nye udbud, forklarer Folkert Visser.
jel
