Investorers grønne dagsorden udfordres af amerikansk modtryk

Med et aktionærforslag til generalforsamlingen prøvede en fond og en ngo at få en af de store oliegiganter til at skrue op for klimamålene. Men amerikanske Exxon havde fået nok.

I stedet for en afstemning endte de to investorer med et søgsmål - på trods af at de trak forslaget, inden generalforsamlingen fandt sted. Det blev til sidst afvist i retten, men sagen taler ind i et ændret klima i USA.

Efter år med øget fokus på hensyn til blandt andet klima i virksomhedernes drift er der kommet et modtryk fra investorer og tænketanke.

Ifølge Rasmus Bessing, der er chef for ESG-investeringer hos PFA, opleves der en "anti-ESG-bevægelse" på flere forskellige niveauer. ESG handler om virksomheders miljø-, sociale og ledelsesmæssige forhold. Det ses fra forslag på generalforsamlinger om at skrotte klimamål til stater, der sagsøger tilsyn over regler om rapportering af CO2-udledning.

- Vi ser også, at nogle amerikanske investorer trækker sig fra klimaalliancer.

Det er blandt andet BlackRock og JP Morgan, som har trukket sig fra den store alliance "Climate Action 100+", fortæller han.

- De bliver boykottet af visse stater, som beskylder dem for at være "woke-kapitalister".

Når Exxon gik rettens vej, skyldtes det, at forslaget i oliegigantens optik lignede et, som flere gange var stemt ned. Det skulle ikke skabe værdi for aktionærerne, men ændre karakter af forretningen eller få den "til at lukke helt ned", lød klagen.

Mellemfolkeligt Samvirke: Aktivt medejerskab ikke muligt hos store olie- og gasselskaber

De store olie- og gasselskaber har ifølge Eigil Johannisson altid forsvaret sig med næb og kløer mod klimatiltag fra politikere og investorer. Han er leder af Center for Bæredygtig Finans hos Mellemfolkeligt Samvirke.

- Der er også et andet fænomen i "anti-ESG"-bølgen, hvor politikere i for eksempel Texas gør sig til over for olie- og gasselskaber i deres stater. Derfor er de interesserede i at sende stærke signaler, siger han.

I hans optik er søgsmålet fra Exxon bare endnu et eksempel på, at det ikke er muligt at ændre de store olie- og gasselskaber indefra.

Det kaldes aktivt ejerskab og er noget, som pensionskasser arbejder med. Her prøver de via dialog og på generalforsamlinger at præge de selskaber, de har aktier i, i eksempelvis en grønnere retning. Både til gavn for verden og for at mindske risikoen for investeringerne.

- De seneste 5-10 år er vi i højere grad blevet opmærksomme på klima- og naturkrisen som risikofaktorer, der kan påvirke værdien af vores investeringer negativt, fortæller Rasmus Bessing fra PFA.

Det er dog ikke alle steder, hvor det ser ud til at kunne give pote. PFA har af den grund ikke aktier i amerikanske olieselskaber som Exxon.

- Vores portefølje ville blive meget grønnere, hvis vi solgte alt, der ikke er i mål med den grønne omstilling. Men det ville verden ikke i min optik. Det er der, hvor jeg synes, at vi som investorer kan gøre en forskel ved at forsøge at påvirke de her selskaber, siger han.

PFA: Aktivt medejerskab kan skubbe på klimamål

Han fremhæver mineselskabet Rio Tinto som et sted, hvor der er lykkedes. Her indledte PFA og en ngo en dialog med selskabet om at rykke et klimamål frem, og de planlagde et aktionærforslag. Men inden generalforsamlingen, var det sket.

- Når det er sagt, så er jeg fuldstændig opmærksom på, at der - uagtet at vi er en stor investor - er meget større investorer i mange af de her selskaber.

Spørger man Eigil Johannisson fra Mellemfolkeligt Samvirke, burde PFA's net være endnu mere fintmasket, da TotalEnergies stadigvæk er i porteføljen.

- Når det er olie- og gasselskaber, som ikke viser tegn på at ville omstille sig, og som udvider med ny olie og gas, så duer aktivt ejerskab ikke.

Løsningen på de to investorers konflikt med Exxon blev et løfte om ikke at stille lignende forslag igen i fremtiden, som en dommer godtog. Efter afgørelsen understregede Natasha Lamb fra fonden Arjuna Capital, at klimakrisen sender olie- og gasindustrien i stiv modvind. Og det vil ikke ændre sig, understregede hun over for Financial Times.

- Investorerne forstår risiciene og forventer, at virksomhederne samarbejder med dem om målrettede tilgange for at mindske risikoen - ikke at de indleder en retssag.

/ritzau/