Karrierens ærgrelse: Den tabte kamp for epoke i energihistorien

Offshoremanden Verner Andersen sagde i midt september farvel til Semco Maritime efter 14 år, hvor han var vice president og chef for virksomhedens olie- og gasforretning frem til 2021. Siden 2021 har han arbejdet på nedsat tid som senior advisor i virksomheden.

Bestyrelsesarbejdet har været en del af Verner Andersens arbejdesliv, siden han fik sin første bestyrelsespost i 2002 i en legendarisk klub.

- Min allerførste bestyrelsespost fik jeg i 2002 i ”Esbjerg Petroleum Club”, der har eksisteret i over 40 år, hvor Henning Kruse var med fra starten, fortæller Verner Andersen om en klub, hvor man tidligere skulle anbefales for at blive medlem. Sådan er det ikke mere.

”Petroleumsklubben”, som den stadig bliver kaldt, var før udelukkende var for olie- og gasindustrien, så er den nu også for vedvarende energiformer. Derfor har klubben også fået et nyt officielt navn. 

- EnergiEsbjerg, som vi hedder nu, har som formål at have nogle tekniske foredrag og sociale arrangementer, og vi har næsten 300 medlemmer, forklarer Verner Andersen.

Lindø

I 2012 da Verner Andersen var vice president i Semco Maritime, endte han i bestyrelsen for Dansk Offshore.

- Min chef Steen Brødbæk skulle egentlig sidde der som CEO for Semco, men han ville have, jeg skulle have pladsen, fortæller Verner Andersen.

Gennem bestyrelsesposten i det daværende Offshore Center Danmark,  kom han med i erhvervsudviklingen af Lindø, og her endte han blandt andre sammen med to kendte danskere.

- Jeg sad midt mellem Poul Nyrup og Anders Eldrup, fortæller Verner Andersen, der fik en professionel bestyrelsesuddannelse hos Insead i Kolding og i Paris til at blive ekstra godt klædt på til bestyrelsesarbejdet.

Pladsen mellem den forhenværende statsminister og den tidligere chef for DONG, var dog ikke den eneste gang, han havde noget med Lindø at gøre. Samtidig med lukningen af Lindø i 2012 manglede Semco nemlig også svejsere til at arbejde offshore, og Verner Andersen husker tydeligt, hvordan han tog til Lindø for at rekruttere værftsarbejdere.

- Jeg manglede svejsere og tog derover for at sælge offshore-tjansen. Men de virkede ikke specielt interesserede, indtil jeg fortalte, man er tre uger hjemme og to uger offshore. Det betød jo, de kunne blive boende i deres hus på Fyn, fortæller han.

Arbejdet med at skaffe nye jobs til Lindø endte også som en succes.

- Jeg er helt overbevist om, der er flere arbejdspladser på Lindø i dag, end da Mærsk var der, siger Verner Andersen.

Olie- og gasudstillingen

I en bestyrelsespost var han med til at få etableret en særlig udstilling om Danmarks offshorehistorie på Fiskeri- & Søfartsmuseet i Esbjerg. Ideen om en olie- og gasudstilling opstod mellem daværende direktør for museet Morten Hahn-Pedersen og Verner Andersen.

Duoen arrangerede en fundraisingtur på Fiskeri- & Søfartsmuseets egen fiskekutter under udsejlingen fra Tall Ship Race. Her var særligt indbudte gæster med pengepungen i orden med for rejse de 15 mio. kr., som var nødvendige for at realisere udstillingen om olie og gas.

- Vi havde mad og god vin med på turen, fortæller Verner Andersen, der blandt andet havde inviteret nogle af Esbjergs kapitalstærke mænd, og det skulle vise sig at give pote.

- Henning Kruse og Kurt Skov overbød hinanden, husker Verner Andersen tydeligt.

Grundlæggeren af Esbjerg Oilfield Services, Henning Kruse, og grundlæggeren af Blue Water, Kurt Skov, er to pionerer indenfor leverandørerne til olie- og gasbranchen. Men det endte nu med, at pengene kom fra et andet sted.

- Det endte med, at vi fik samtlige 15 mio. kr. fra A.P.-Møller Fonden, fortæller han og tilføjer, at Bel Airs ejer Susanne Hessellund også sponserede en helikopter-attrap, der endte med at hænge i loftet i udstillingen.

Men glæden over udstillingen om en stor og vigtig epoke i dansk energihistorie varede ikke evigt. Udstillingen endte med at blive sløjfet otte år efter, den var blevet åbnet. Men det var absolut ikke med Verner Andersens gode vilje.

- Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at den skulle blive bevaret. Men det var forgæves, lyder det fra Verner Andersen, der er ærgerlig over, at udstillingen ikke findes mere.