Central havn på Østsjælland:
Køge Havn er klar til udskibning af vindprojekter

Rygtet om Køge Havn som udskibningshavn for offshore vindmøller har været udbredt det sidste år. Direktøren for Køge Havn, Thomas Elm Kampmann, erkender gerne havnens ambitioner.

- Vores nærområde er fyldt med planlagte vindmølleparker, så vi har en berettigelse som udskibningshavn i det kommende årti, forklarer Thomas Elm Kampmann og forklarer videre:

- Havnedybden er 9,5 meter hele vejen ind til kajen, hvilket er standard i hele Østersøen.

Havnen er ved at afslutte en udvidelse, der begyndte tilbage i 2005, og på det tidspunkt blev udskibning af møller ikke betragtet som en del af havneudvidelsen.

- Udskibningshavn var ikke en del af planen for havneudvidelsen, men vi har tilstrækkelig plads til at klargøre 120-130.000 kvm til brug i morgen, tilføjer havnedirektøren.

Et udskibningsprojekt der glippede

Køge Havn har allerede været involveret i Kriegers Flak, selvom udskibningen foregik fra Rønne Havn.

- Vi har haft talrige supportskibe og et skib med stålfundamenterne i Køge Havn i forbindelse med Kriegers Flak, fortæller direktøren, inden han nævner det projekt, som, alle troede, ville blive havnens første udskibningsprojekt:

- Vi havde sat vores lid til Aflandshage, men det projekt er nu usikkert på grund af undersøgelser af flagermus.

Aflandshage Vindmøllepark syd for København i Køge Bugt ville have været et oplagt første udskibningsprojekt for Køge Havn. Parken skulle have leveret strøm til 300.000 husstande i hovedstadsområdet for energiselskabet Hofor.

- Men selvom den mulighed sandsynligvis ikke længere eksisterer, stopper det ikke os, fortsætter han.

- Vi fortsætter forberedelserne, som om der kommer et vindprojekt, så et installationsfartøj kan operere inde i havnebassinet, forklarer Thomas Elm Kampmann og peger på området, hvor udskibningsprojekter muligvis vil finde sted.

Økonomisk bæredygtig havneudvidelse

Thomas Elm Kampmann har været havnedirektør i Køge Havn siden 2000, hvilket betyder, at han har været en del af havnens udvikling gennem tre årtier. Denne langsigtede stabilitet afspejles også i havneudvidelsen, der startede tilbage i 2005.

Mens andre havne låner penge til udvidelsen, er cirka halvdelen af de 1,2 mia. kr. finansieret ved at modtage jord til opfyldning af havneområdet. Havnen har modtaget forurenet og andet jord, som er blevet brugt til at fylde det indre havneområde op. I modsætning til jordskandalen hos Nordic Waste i Ølstykke er dette sket på en sikker måde med løbende kontrol og fuld sikkerhed.

- Vi fik tilladelsen i 2005, hvor Roskilde Amt gav tilladelsen, og Miljøstyrelsen har været tilsynsmyndigheden. Vi har dobbelte spuns i jorden, og der er et naturligt lerlag under jorden, forklarer direktøren.

Jorden er dog kun moderat forurenet.

- Det er kategori tre forurenet jord, hvilket svarer til forureningen ved siden af en motorvej, siger Thomas Elm Kampmann og påpeger, at jorden ikke længere vil være forurenet efter 30 år.

Betalingen for den modtagne jord har gjort, at havnen i modsætning til mange andre står stærkt økonomisk. Udvidelsen har næsten været økonomisk bæredygtig.

- Udvidelsen har taget flere år, men cirka halvdelen er blevet finansieret ved at modtage jord, forklarer han.

Havn med helhedssyn

På grund af modtagelsen af jord er havnedirektøren også direktør for Køge Jorddepot og Skandinavisk Transportcenter. Missionen strækker sig ud over at drive en succesfuld havn.

- Det handler om at skabe aktivitet, og vi har en helhedsorienteret tilgang til at drive havnen. Det handler om, at medarbejderne skal bosætte sig her, og når virksomhederne placerer sig her, skal alt følge med, siger Thomas Elm Kampmann, der også er lokalpolitiker i Konservative Folkeparti og i øjeblikket er i sin anden periode i byrådet.

Mens havnen har 15 medarbejdere, har virksomhederne på havnen i alt 300 ansatte, men virksomhederne i Skandinavisk Transportcenter har mellem 4000 og 5000 medarbejdere. Hele kommunen har i dag lidt over 62.000 indbyggere.

Det langsigtede mål for havnen er at blive et knudepunkt, hvor den kommende Femernbæltforbindelse åbner muligheder for elektrificeret godstransport af containere helt fra Hamborg til Køge. Her vil Skandinavisk Transportcenter og havnen så blive knudepunktet for hele regionen.

Køge Havn er også i en gunstig sitaution, fordi byudviklingen i København ikke tager hensyn til havnedrift. Det åbner muligheder for østsjællandske havn.

- Alt det der foregår i København lige nu, gør, at vi nærmest er alene som erhvervshavn på Østsjælland, siger Thomas Elm Kampmann unik mulighed.

”Kom tilbage om et år”

Direktøren er dog ret sikker på en ting.

- Hvis du kommer tilbage om et år, håber jeg, der er mere at fortælle, siger han med et udtryk, der viser, at rygterne om Køge Havn som udskibningshavn måske snart vil blive bekræftet.

Når det kommer til de vindprojekter, der helt sikkert vil komme i Danmark, har han en klar holdning.

- Danske møller - fra Siemens Gamesa, Vestas eller endda kinesiske møller - skal udskibes fra danske havne til de danske parker, siger Thomas Elm Kampmann.

Køge Havn har også modtaget hjælp fra verdens førende havn inden for udskibning af møller.

- Det er et nyt område for os, og vi har haft virkelig god sparring med Esbjerg Havn og Dennis der, fortæller Thomas Elm Kampmann om direktøren for Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen, der har stor erfaring med vindmarkedet for havne.