Hanstholm Havn

Kriseramte Hanstholm Havn forventer driftsoverskud i år

Den nordjyske havn, der per 1. januar blev hjemtaget af Thisted Kommune, oplevede forventer et overskud på driften på 9,6 mio. kr.
24. MAJ 2023 13.22

THISTED: Der har været mange problemer på Hanstholm Havn. En havneudvidelse til over 600 mio. kr. førte ikke til nævneværdige nye indtægter. Dermed stod havnen med en uoverskuelig gæld ift. indtægter, hvilket endte ud i at politikerne i Thisted Kommune besluttede at hjemtage driften af havnen, som hidtil havde fungeret som selvstyrehavn. Hjemtagelsen trådte i kraft 1. januar 2023.

Hjemtagelsen ser da også umiddelbart ud til at være en god idé. I hvert fald blev 2022, som altså blev Hanstholm Havns sidste som selvstyrehavn, ikke året, hvor havnen fik vendt skuden og tjent penge. I stedet måtte havnen konstatere et underskud på 13,7 mio. kr Resultatet er dog 3,9 mio. kr. bedre end året før, skriver Nordjyske.

Efter hjemtagelsen forventer Thisted Kommune dog nye tider for havnen. Således forventes havnen i indeværende år at lande et et driftsoverskud på 9,6 mio. kroner før anlæg, renter, afdrag og lånoptagelse. Havnen har også opnået en lånemæssigt fordel efter skiftet til kommunal havn. Således har man ved årsskiftet konverteret fem af havnens lån hos Kommunekredit og opnået en kursgevinst. 

"Som konsekvens af det nuværende renteniveau i forhold til niveauet ved lånenes optagelse skar konverteringen 92 mio. kroner af restgælden fra 546 mio. kroner til 454 mio. kroner. Til gengæld stiger renten fra før gennemsnitligt 1,49 procent til nu 3,41 procent. Rentebetalingen stiger hermed årligt fra 8,2 mio. kroner til 15,5 mio. kroner", fremgår det ifølge avisen af sagsfremstillingen til økonomiudvalget.

amp

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet