Kristian Jensen: Vi skal have udbygget elnettet – men andre har værre problemer lige nu
Kristian Jensen var på scenen blandt andet sammen med moderator Lykke Friis.
Foto: Jesper Ernlund Lassen, DK Medier

Folkemøde 2022:
Kristian Jensen: Vi skal have udbygget elnettet – men andre har værre problemer lige nu

Green Power Denmark direktør lagde ikke fingre imellem på Energiescenen på Folkemødet, da han krævede handling, så Danmark kan få flere varmepumper og elbiler i landet.
16. JUN 2022 13.58

FOLKETMØDET: Sandet føg rundt om ørerne på tilskuerne på, men solen dansede, da Kristian Jensen kunne fortælle, at der er et stort behov udbygning af elnettet.

- Hvis vi skal have mulighed for at få flere varmepumper og elbiler, så er der behov for, at regeringen får udbygget elnettet nu. Hvis ikke vi kommer i gang nu, så stopper den grønne omstilling, for vi kan ikke omstille uden et velfungerende elnet. Derfor er der behov for handling nu, slutter Kristian Jensen, der er uvant sommerligt og afslappet klædt med veste og skjorten udenfor bukserne.

Der er dog også andre ting som stigende energipriser, der fylder for danskerne lige, og det fylder også for Kristian Jensen, der diskuterer det med europæiske kollegaer.

- I sidste uge var jeg sammen med mine europæiske kollegaer i Bruxelles, hvor vi diskuterede de højere energipriser, og hvad man kan gøre ved det. Men min estiske kollega sagde: ”Gid vi havde samme problem som jer. Vi står simpelhen i en situation, hvor vi ikke ved, om vi har energi til næste vinter.” Det er sådan, at den etiske energiforsyning går gennem russisk område. Men de ved ikke, om strømmen bliver afbrudt til næste vinter, fortæller Kristian Jensen om en ganske anden realitet, der trods alt ligger langt fra en dansk virkelighed med stigen energipriser.

Tilmeld dig nyhedsbrevet