MHI Vestas undgår godt hver tredje fyring i Nakskov

KORT NYT1. SEP 2020 12.44

MHI Vestas varslede i sidste måned, at man ville skære 148 stillinger på MHI Vestas' tre fabrikker i henholdsvis Nakskov, Lindø og Esbjerg, efter forsinkelser på en række projekter. 

I første omgang var der lagt op til, at 98 af afskedigelserne skulle findes i Nakskov, men efter lokale forhandlinger om mulige omrokeringer, kompetenceudvikling og uddannelse gennem Industriens Kompetenceudviklingsfond, IKUF, og tidligere pensionering, er det lykkes at redde 31 stillinger, skriver Folketidende.  

- Medarbejderne tog det efter omstændighederne pænt, og det kom jo ikke bag på nogen, at fyringerne kom. Det afgørende var, at der blev fyret så få som muligt, siger fællestillidsmand Bjarne Sommer, som stod for forhandlingerne med støtte fra blandt andre 3F Lolland og Dansk Metal. 

esl

 

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet