Mulig nødhjælpspakke til olie- og gasindustrien i modvind i Canada
Regeringen i Canada har arbejdet på en mulig nødpakke til den nødstedte olie- og gasindustri i Canada, som kan løbe op i omegnen af 30-40 mia. kr., lyder det i flere canadiske medier.
Olie- og gasindustrien har selv bedt indtrængende om hjælp til industrien, som lider hårdt under kombinationen af lave oliepriser og en verdens økonomi, som er lukket ned af corona. Der er ingen anden måde at skaffe kapital, lyder bønnen i Financial Post.
Der er dog også en række kritiske stemmer i debatten. Senest har 265 professorer og økonomer sendt en fælles opfordring til Canada premierminister Justin Trudeau, hvor de beder ham om ikke at redde olie- og gasindustrien, men istedet bruge midlerne til grøn omstilling.
esl