Myndigheder verden over overvejer mulige hjælpepakker til olievirksomheder
Regeringer verden over har forsøgt at holde borgere og virksomheder ovenvande med den ene økonomiske hjælpepakke efter den anden. Og nu overvejer flere regeringer verden over, hvorvidt man nu skal komme olievirksomheder til hjælp.
Således har USA's præsident Donald Trump tweetet sin støtte til olieindustrien.
- Vi vil aldrig svigte den fantastiske amerikanske olie- og gasindustri. Jeg har bedt energiministeren og finansministeren om at udarbejde en plan, der vil stille midler til rådighed, så disse meget vigtige selskaber og job vil være sikret langt ud i fremtiden, skrev Donald Trump i et tweet i kølvandet på olienedturen i starten af ugen.
I Norge har 33 borgmestre opfordret regeringen om at reagere på oliekrisen, da det ellers vil betyde aflyste projekter og mistede arbejdspladser, skriver Aftenbladet.
Også i Skotland har førsteminister Nicola Sturgeon også talt om mulighederne for at komme den nødstedte olieindustri til hjælp for at redde jobs i Skotland, skirver Energy Voice.
Rystad Energy advaret mod at den kombinerede olie- og corona-krise kan koste op mod hver femte i olieindustrien deres job, hvilket svarer til op mod en mio. jobs.
esl