Norlys ansætter ny softwarechef

KORT NYT30. OKT 2024 11.31

Norlys står overfor en række forandringer. Målet er at skabe en mere sammenhængende kundeoplevelse samt komme i mål med integrationen af Telia Danmark. De målsætninger kræver et mere fokuseret it-landskab, og derfor har Norlys hentet Claus Bjerre ind som ny softwarechef pr. 1 november til at lede udviklingen af. Det oplyser selskabet i en meddelelse.

- Claus har en stor strategiske og praktiske forståelse for digitalisering, som vil spille en central rolle for, at Norlys lykkes med at skabe en innovativ organisation omkring softwareudvikling. Vi skal forenkle vores teknologiske landskab og skabe et mere sammenhængende fundament, så vi fremadrettet kan reagere hurtigere på både kundernes og markedets behov, siger Kristian Hjort-Madsen, teknologidirektør i Norlys A/S.

Claus Bjerre kommer fra softwareudvikleren Mjølner Informatics, der er ejet af Norlys. Her har han siden 2023 ledet udviklingen af løsninger målrettet finanssektoren. Derudover har han erfaring fra ledende stillinger inden for digital transformation hos selskaber som Bankdata og Danske Bank.

amp

Tilmeld dig nyhedsbrevet