NorSea vinder basekontrakt hos Total
NorSea Group har indgået en ny aftale med Total, som betyder, at NorSea skal være offshore baseleverandør fra Esbjerg Havn for Totals aktiviteter i den danske del af Nordsøen, skriver JydskeVestkysten.
Aftalen har en værdi af godt en mia. kr. og løber over de kommende ti år. Det er den største kontrakt i NorSea Denmarks historie. Basekontrakten vil desuden sikre Norsea Group godt 120 arbejdspladser på Esbjerg Havn.
- Vores one-stop-shop koncept har bidraget til at optimere værdikæden på tværs af industrien i en mere effektiv, simpel og sikker retning. Det vil vi fortsat udbygge, når vi nu får ansvar for en større del af Totals baseoperation, siger administrerende direktør i NorSea Denmark Jesper Høj-Hansen.
esl