Ny direktør for Høje Taastrup Fjernvarme

KORT NYT3. JAN 2024 6.11

HØJE-TAASTRUP: Thomas Hopp tiltræder 1. februar som direktør for Høje Taastrup Fjernvarme som afløser for Astrid Birnbaum, der går på pension. Det skriver Dansk Fjernvarme.

Thomas Hopp kommer fra et job som distributionschef i Veks, og tidligere har han arbejdet som direktør og chef i forsyningsselskabet Fors samt i Energistyrelsen og Hofor. Han er 56 år og uddannet jurist. 

Høje Taastrup Fjernvarme leverer fjernvarme i Høje-Taastrup og fra 2023 også i Greve Kommune. Thomas Hopps opgave bliver at være med til at udvikle nye løsninger og udbrede fjernvarmen til gavn for omstillingen til grøn varmeforsyning, siger formanden for bestyrelsen, Nils Olsen. 

ak

Tilmeld dig nyhedsbrevet