Et nyt studie viser, hvordan oliekæmpen ExxonMobil gennem sproget forsøger at aflede opmærksomheden fra deres ansvar.

Efter i årevis at have benægtet de menneskeskabte klimaforandringer, skiftede olieselskabet ExxonMobil taktik, og begyndte i stedet at italesætte forbrugernes ansvar.

Det viser et nyt studie, som er blevet publiceret i tidsskriftet Cell, skriver Videnskab.dk.

I studiet har forskerne analyseret, hvordan ExxonMobil fra 1977 til 2014 italesatte klimaforandringerne, som fra år 2000 drejede retorikken over på forbrugerne.

- Studiet dokumenterer et diskursivt skifte på tekstniveau, og hvordan det skifte viser sig i ExxonMobils offentlige kommunikation. Det viser tydeligt, hvordan virksomheden arbejder offensivt på at påvirke offentlighedens sproglige italesættelse af klimakrisen, siger Mikkel Fugl Eskjær, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet, til Videnskab.dk

Klimapolitik er en sproglig kamp

Sproget er i høj grad med til at forme vores måde at forstå og få ny viden om klimakrisen på, uddyber han:

- Derfor er italesættelsen af komplekse fænomener som klimaforandring og den økologiske krise afgørende, og studiet her viser, at oliebranchen selv er opmærksom på dette forhold.

Pointen med studiet er ikke, at olieindustriens framing nødvendigvis er forkert. Det er indlysende, at vi allesammen har et ansvar, pointerer Mikkel Fugl Eskjær.

Professor Olaf Corry kalder analysen et "grundigt" studie. Han bemærker, at klimapolitik ikke kun er noget, der foregår i Folketinget eller på COP-møder; den finder også sted i sproget og former den måde, vi tænker om klimakrisen på.

- Klimapolitik er også kampen om sproget og kampen om, hvilke begreber vi skal bruge, og hvilken målestok vi skal bruge. Og det er det nye studie også med til at understrege og rejse opmærksomhed omkring, lyder det fra Olaf Corry til Videnskab.dk.

Sprog former vores forståelse og påvirker vores handlen

Det centrale er, forklarer Esben Bjerggaard Nielsen til Videnskab.dk, at den sproglige kamp er med til at bane vej for en kulturel forandring.

Når man for eksempel begynder at snakke om klima på en anden måde - det kan være ved at kalde det en ‘klimakrise’ i stedet for ‘klimaforandringer’ - klæber ordet sig til vores bevidsthed.

- På den måde ændrer man et tankemønster via sproget. Det tankemønster - lidt længere nede ad vejen - er jo det tankemønster, der kommer til at forme, hvilke handlinger man tager. Hvis man rent faktisk benævner en krise igen og igen, så begynder man også at tænke det som en krise, uddyber Esben Bjerggaard Nielsen.

Han uddyber, at sproget er med til at afspejle en tankegang - et verdenssyn - og på den måde ekskluderer det et andet verdenssyn, fordi vores sprog ikke kan indfange hele virkeligheden.

- Så hver gang vi beskriver og snakker om ting - herunder klimakampen - laver vi både et udvalg og et fravalg af virkeligheden. Og i det sker noget vigtigt, så man kan godt sige, at klimakampen også ligger i sproget.

ExxonMobil har kommenteret

Til Business Insider skriver ExxonMobil i en erklæring, at, de mener, at Naomi Oreskes har en interessekonflikt baseret på et ekspertudsagn i en klimarelateret retssag sidste år.

De skriver, at det er en del af en retssagsstrategi mod ExxonMobil og andre energiselskaber med det formål at skade virksomheden.

Som modsvar gør forskerne det klart, at de har tjent som eksperter flere steder og i flere grupper, som er involveret i at bekæmpe klimaforandringerne.

Selv skriver ExxonMobil, at de arbejder på at reducere virksomhedens CO₂-emissioner – blandt andet med ny teknologi, og at de er fortaler for effektive politikker.

esl

Nyt studie: Olieindustrien skubber klima-ansvar over på forbrugerne