Ørsted holder fast i Onshore-direktør
Ørsted har udpeget Neil O'Donovan til koncerndirektør for Onshore-forretningen og nyt medlem af koncernledelsen fra den 15. september 2021. Neil O'Donovan har fungeret som midlertidig koncerndirektør for forretningsområdet siden 3. august 2021 og har været driftsdirektør for Ørsted Onshore siden 2018.
Siden den tidligere koncerndirektør for Ørsted Onshore, Declan Flanagan, fratrådte sin stilling i starten af august i år, har Neil O'Donovan fungeret som midlertidig koncerndirektør. Siden har Ørsted været på udkig efter den rette kandidat på lang sigt for afdelingen både internt og eksternt. Her er valget altså endt på Neil O'Donovan.
Neil O'Donovan får base i Dublin, men kommer også til at arbejde fra Onshores andre lokationer, når han skal stå i spidsen for den fortsatte udbygning af Onshore i USA, Europa og globalt. Ørsted Onshore har en ambition om at nå en kapacitet på 17,5 GW i drift og under opførelse i 2030 og sigter mod at levere ca. 1,5 GW yderligere kapacitet om året baseret på en diversificeret portefølje af værdiskabende vækstmuligheder.
esl