Ørsted i mål med opkøb af amerikansk havvindmøllepark
Ørsted bliver nu eneejer af Sunrise Wind-projektet. (Arkivfoto.)
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Ørsted i mål med opkøb af amerikansk havvindmøllepark

Ørsted har afsluttet købet af Eversources ejerandel af det amerikanske havvindprojekt Sunrise Wind.
10. JUL 2024 8.49

Ørsteds køb af Eversources ejerandel på 50 pct. af Sunrise Wind, som er en havvindmøllepark på 924 MW, der skal ligge ud for New Yorks kyst, er nu gået endeligt igennem. 

Købet blev annonceret i januar, efter at Sunrise Wind blev tildelt kontrakt i New Yorks fjerde udbud om havvindkapacitet. Det var dog under forudsætning af, at en nu og forbedret OREC-kontrakt (offshore wind renewable energy certificate) blev en realitet, så projektet fik bedre økonomiske perspektiver.

Orec-kontrakten, som blev indgået med New Yorks energimyndighed, NYSERDA, ko, på plads for nyligt med en pris på USD 146 pr. MWh i 25 år. Den endelige investeringsbeslutning for projektet blev truffet i marts i år.

Prisen for købet af Eversources ejerandel af Sunrise Wind er USD 152 mio. Ved underskrivelsen af kontrakten i januar 2024 var transaktionen værdisat til USD 230 mio. Den reviderede pris afspejler, at de afholdte investeringer i perioden mellem kontraktunderskrivelse og afslutning af handlen har været lavere end forventet.

- Vi har reduceret risiciene på Sunrise Wind væsentligt og har opnået vigtige milepæle, siden vi indgik en aftale med Eversource om at købe deres ejerandel. Handlen er en værdiskabende mulighed for Ørsted, mens vi arbejder videre med at udvikle projektet, siger David Hardy, Executive Vice President og regionsdirektør for Amerika i Ørsted.

Sunrise Wind forventes at stå klar i 2026.

amp

Hanstholm Havn
Tilmeld dig nyhedsbrevet