Maersk Highlander:
Ombord på en "arbejdshest"

Esbjerg: De gule sikkerhedshjelme og briller lå allerede linet op, for der er styr på sikkerheden også på en familiedag hos Semco Maritime. En rundvisning på Maersk Highlander var dagens højdepunkt, selvom der var hård konkurrence med bådtur på op til 100 km i timer.

Mens Semcoansatte normalt skal på en helikoptertur med sikkerhedsinstruktion og ventetid for at komme offshore, så var der kun en sikkerhedsinstruktion, en kort ventetid og få hundrede meters gang til Maersk Highlander.

Her står hollandske Bert klar til en rundvisning for den lille gruppe. Han er tollpusher ombord og chef for operations med 15 års offshoreerfaring på boreriggen, hvor der normalt arbejder mellem 100 til 120 mennesker.

- Hold en hård på gelænderet og pas på ikke at falde og blive væk fra gruppen, siger Bert, inden vi bevæger os op ad landsgangebroen. Allerede her er der en forsmag på, hvad der venter ombord, gennem gangsbroens sikre metalrist, er der frit udsyn til havoverfladen. Højdeskræk skal man ikke have ombord på en borerig.

- Er det en fiskerbåd, lyder det fra en fra gruppen, lige da vi er kommet ombord.

Det lugter nu ikke af fisk, men der er en vandpyt og lidt rust, der giver minder om en fiskerkutter.

Vi bevæger os ind i beboelsesdelen, der har hele fem etager med med kontorer, hvor der både er billeder af den afdøde skibsredder Mærsk McKinney Møller og dennes far Arnold Peter Møller. Vi bevæger os videre, og Bert viser medarbejdernes værelser frem. To medarbejdere deler et værelse, men de er der ikke samtidig, for der bliver arbejder i tolvtimersskift fra kl. 7 til 19 eller natteskiftet mellem kl. 19 til 7 morgen.

- Jo, man skal holde sit værelse ryddeligt, bekræfter Bert, inden vi bevæger os videre gennem etagerne.

Pludselig strømmer en duft af mad gruppen i møde.

- Hmm, det er sovs og kartofler, siger en fra gruppen.

Vi nærmer os køkken og kantinen, hvor de få besætningsmedlemmer ombord højst sandsynlig netop spiser en lækker steg med sovs og kartofler.

Lidt efter når vi til helikopterdækket, hvor udsigten over Esbjerg og Fanø er intet mindre storslået selv på en gråvejrsdag. På helidækket ligger blåmuslingeskaller, underligt hvordan de er endt der så højt over havoverfladen.

Videre går det over gangbroer, der fører over havoverfladen og ender længere fremme op boreriggen. Det er her, hvor selve borearbejder foregår, og Bert ved helt besked om det.

Han har arbejdet i borerummet tidligere, inden han avancerede og blev toolpusher. Man mærker tydeligt, han føler sig hjemme i borerummet, hvor der er frit udsyn til boret gennem en rude. Ruden er både sikret med et metalgitter, og der er vinduesviskere, så mudder og vand ikke forstyrrer udsynet til boret.

Borerummet virker mere som et stort cockpit, hvor to kæmpe styrestole til de to borere med hver to joysticks og et stort antal skærme.

- Som regel er der to her ad gangen, vi kan bore ned i fem kilometers dybde, forklarer Bert.

- Det minder om en gamerstol, lyder det fra en pige i gruppen.

Vi bevæger os videre gennem maskinrummet, hvor hele seks MAN-motorer lever strømmen til Maersk Highlander.

- Der bliver produceret mellem otte og ti MW strøm her, fortæller Bert om den energi, der er behov for at holde hele riggen kørende offshore.

Der er nemlig ikke kun boret, der skal køre. Der er også et kæmpe maskinrum, cementblanding og endnu et rum til at få mudderet væk, når der bores. Bert peger på en af de fire store maskiner.

- Hver af dem har 4000 hestekræfter, siger han.

På vej videre går vi forbi et af de tre store jackup-ben, der normalt er under vand, når riggen arbejder ude på vandet. Der er både alger, muslinge og små konkylier, der er vokset fast på benene.

Det er nok herfra muslingene på helikopterdækket stammer fra.

Videre gennem riggen bliver jeg sidste mand to gange, da vi passerer gennem en luge. Begge luger er så velsmurte i fedt, at de lukker som en drøm. Bare mine bildøre var lige så velsmurte, når jeg at tænkte, inden turen går til ende.

Det kræver nok tid ombord på Maersk Highlander under borearbejde, for helt at forstå, at riggen er "rigtig arbejdshest", som en Semcomedarbejder fortæller mig lidt senere.