Pensionssektorens olieinvesteringer koster medlemmer på afkastet

I mange af pensionssektorens olieinvesteringer rammes medlemmernes opsparing på afkastet, viser gennemgang af de ti mest populære olieinvesteringer i pensionssektoren. Kun to selskaber har leveret et plus de seneste fem år.
4. SEP 2020 13.28

Globale olieselskaber har kun i få tilfælde formået at levere positive afkast på tirårssigt for på de danske pensionsselskabers aktielister. På femårssigt endnu færre og slet ingen af de mest repræsenterede olieaktier går i plus på treårssigt, skriver Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar.

Blot fire af de gennemgåede olieselskaber har på 10 års sigt leveret et afkast. Det er BP (4 pct.), Chevron (64 pct.), Total (35 pct.) og ConocoPhilips (30 pct.). Resten af feltet har været en dårlig investering for pensionssektoren.

Ændres perspektivet til fem års persepktiv er det kun Chevron og Total som går i plus og indsnævres perspektivet til tre år, har ingen af de ti olieselskaber bidraget til pensionskassernes årlige afkast.

- Når vi investerer – uanset sektor, geografi eller selskab – er det med en forventning om, at investeringerne skal skabe et godt afkast til vores kunder. Fælles for alle typer af investeringer er, at sådan går det desværre ikke i alle tilfælde. Gennem aktivt ejerskab og dialog støtter vi selskaberne til at transformere deres forretning mod grønnere energikilder, oplyser presseansvarlig i Danica, Tim Rudbeck Salting Smidemann.

Investeringerne fastholdes altså pt. af andre årsager, hvor den gennemsnitlige udbyttebetaling på næsten fem procent i olie & gassektoren er et af dem. Et andet argument strategisk for at fastholde diversifikation i porteføljen.

- Samlet set er vi undervægtet i olieindustrien, og i dag komfortable med vores eksponering. Den tilføjer noget risikospredning og dermed afkastmuligheder til porteføljen, skulle olieprisen rette sig igen, siger head of investment governance hos Velliv, Thomas H. Kjærgaard om Vellivs mere end 50 investeringer i olieselskaber og fortsætter:

- Endeligt ser vi på investeringerne i lyset af vores ansvar for også at bidrage til den grønne omstilling. Så vi forfølger mulighederne for at udøve aktivt ejerskab og påvirke sektoren i den rigtige retning.

esl

Tilmeld dig nyhedsbrevet